Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressen og landsholdet ved EM i håndbold

Torsdag d. 10. januar 2002



<>

Brøndby, den 10. januar 2002
Journ.nr.:1077-02-LUM



Pressen og landsholdet

ved EM 2002 i Sverige



På pressemødet den 9. januar 2002 i Farum Park er uddelt 'Statistik EM2002 herre-A', EM spilleplan samt 'Pressen og landsholdet ved EM 2002 i Sverige'.

'Pressen og landsholdet ved EM 2002 i Sverige' udsendes samme dag på DHF's elektroniske presserundsending samt lægges ind på DHF's hjemmeside.

Landsholdets hotel
Der bor ingen journalister, sponsorer eller spillerpårørende på landsholdets hotel under EM.
Al henvendelse til det danske hold i EM-perioden - udenfor de nedenstående angivne møder - skal foregå til DHF's pressechef Lars Ulrich Mortensen (mobiltelefon +45 2421 1939).

Pressemøder

I forbindelse med herrelandsholdets deltagelse i EM 2002 i Sverige vil der i øvrigt være tre typer pressemøder:

På kampfrie dage
Under forudsætning at landsholdet kvalificerer sig videre efter den indledende runde, vil der på kampfrie dage - mandag den 28. januar og fredag den 1. februar - blive afholdt pressemøde af 1 times varighed, formentlig på landsholdets hotel i lighed med tidligere. Begge nævnte datoer er samtidig 'transport-dage', så konkret oplysning vedrørende sted/tid for pressemøderne vil tilgå pressen så hurtigt, det lader sig gøre.

Formiddagstræning
Den danske presse har mulighed for at overvære holdets formiddagstræning, og i forbindelse med udstrækningen efter træningen vil der i 5-10 minutter være mulighed for at tale med spillere/trænere.

Efter kampene
Umiddelbart efter en kamp er forbi går holdet i omklædningsrummet.
Kort tid herefter kommer Torben Winther og 2 spillere til mixed-zone området, hvor pressen befinder sig.
De øvrige spillere færdiggør deres udstrækningsøvelser (ca. 10 minutter).
Ønsker pressen at tale med en eller flere af disse spillere, kontaktes DHF's pressechef i mixed-zone området - denne henter så den/de pågældende spiller/e, når de har færdiggjort udstrækningsøvelserne.

10 minutter efter kampen er færdig skal Torben Winther/Thor Munkager og 1 spiller til EHF's internationale pressemøde i Pressecentret. Det varer ca. 10 minutter. Her er den danske presse naturligvis meget velkommen. Efter EHF's pressemøde kommer landstræneren og spilleren tilbage til mixed-zone området og er til rådighed for interviews.


Bemærk: Når en spiller har været til interviews i mixed-zone og returnerer til omklædningsrummet, kommer spilleren ikke tilbage til mixed-zone.

DHF ønsker pressen et godt EM i Sverige
Med håbet om et fortsat godt samarbejde ønsker Dansk Håndbold Forbund alle sportsredaktionerne et godt EM 2002.

På vores hjemmeside http://www.dhf.dk følger vi naturligvis holdet tæt - så husk at checke siden dagligt.

Vores informationsafdeling på DHF i Brøndby er selvfølgelig også åben under EM. Her kan I kontakte Karina Bay +45 4326 2418 eller Kasper Bjergbæk +45 4326 2417 i kontorets normale åbningstid.

Med venlig hilsen
Dansk Håndbold Forbund

Lars Ulrich Mortensen
Presse- og informationschef
Mobiltelefon: +45 2421 1939