Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Den Gyldne Puma vælges for 17. gang

Mandag d. 14. januar 2002

Den Gyldne Puma

Vi har brug for din stemme

Så er det blevet tid igen. For 17. gang uddeler Dansk Atletik Forbund prisen til den bedste mandlige og kvindelige danske atletikudøver i den forgangne sæson.

I de foregående 16 kåringer har pressen spillet hovedrollen i udvælgelsen af årets udøvere; en tradition vi naturligvis gentager med glæde.

Kåringen af årets bedste danske atletikudøvere finder i år sted noget senere end vanligt. Dette skyldes, at en række af vore bedste atleter ikke opholdt sig i Danmark på det traditionelle tidspunkt for kåringen.

Vi har derfor i stedet valgt at afholde uddelingen af Den Gyldne Puma den 26. februar, for dermed at få mulighed for samtidig med uddelingen at kunne præsentere vort hold til de indendørs europamesterskaber, som finder sted den 1.-3. marts i Wien.

Første fase i kåringen er udvælgelsen af 3 nominerede kandidater til den endelige kåring. Vi håber, at I vil hjælpe i denne fase. Vedlagt denne skrivelse er en stemmeseddel, hvorpå 3 navne på mandlige atleter hhv. kvindelige atleter kan anføres. I vedlagte skrivelse er en oversigt over årets kandidater.

Alternativt kan 3 navne hos såvel mændene som kvinderne sendes pr. e-mail eller fax til Dansk Atletik Forbund.



Stemmerne skal være DAF i hænde senest den 21. januar kl. 12.00





Invitation

Uddelingen af årets Gyldne Puma foregår ved et arrangement tirsdag den 26. februar kl. 15.00 i Idrættens Hus i auditoriet, hvortil I hermed er inviterede.

Udvælgelsen af årets mandlige hhv. kvindelige vinder af Den Gyldne Puma foretages af et til lejligheden sammensat panel, som vælger en mandlig og en kvindelig atlet ud af de 3 mænd resp. kvinder, der nomineres på baggrund af de returnerede stemmesedler.

Der vil udover de 6 kandidater være mulighed for at træffe DAFs formand Thomas Thomsen, vor cheftræner Lars Nielsen og sportschef Karsten Munkvad. Endvidere vil vort hold til de indendørs europamesterskaber, som starter 3 dage senere blive præsenteret.



Venlig hilsen

Jakob Larsen

Informationschef



Tidligere vindere af den Gyldne Puma:

1985:
Lene Demsitz (Sparta), længdespring
Henrik Jørgensen (Herlev), maraton

1986:
Lene Demsitz (Sparta), længdespring
Niels Kim Hjorth (Skive), 1500 meter

1987:
Lene Demsitz (Sparta), længdespring
Henrik Jørgensen (KIF), maraton

1988:
Lene Demsitz (Sparta), længdespring
Mogens Guldberg (Sparta), 1500 meter

1989:
Dorthe Rasmussen (GIC), maraton
Mogens Guldberg (Sparta), 1500 meter

1990:
Gitte Karlshøj (Køge), 3000 meter
Mogens Guldberg (Sparta), 1500 meter

1991:
Gitte Karlshøj (Køge), 3000 meter
Mogens Guldberg (Sparta), 3000 meter (i)

1992:
Renata P. Nielsen (Århus 1900), længdespring
Martin Voss (Århus 1900), stangspring

1993:
Renata P. Nielsen (Århus 1900), længdespring
Jan Ikov (FIF), halvmaraton

1994:
Renata P. Nielsen (Århus 1900), længdespring
Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter

1995:
Jette Ø. Jeppesen (Århus 1900), spydkast
Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter

1996:
Renata P. Nielsen (Århus 1900), længdespring
Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter

1997:
Pia Zinck (Århus 1900), højdespring
Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter

1998:
Pia Zinck (Århus 1900), højdespring
Carsten Jørgensen (Blovstrød), Cross

1999:
Heidi Jensen (Køge), 800 meter
Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter


2000: Marie B. Rasmussen (Århus 1900), stangspring Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter



--------------------------------------------------------------------------------



Stemmeseddel

Herunder bedes du i uprioriteret rækkefølge anføre, hvilke 3 mandlige resp. kvindelige atletikudøvere, du synes har udført de bedste atletikpræstationer i sæsonen 2001.

Den udfyldte stemmeseddel skal være DAF i hænde senest den 21. januar kl. 12.00, og bedes sendt/faxet til:

Dansk Atletik Forbund

Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Fax: 43262325

Alternativt kan de 6 navne sendes pr. e-mail til: jal@dansk-atletik.dk

Kvinder:

-

-

-

Mænd:

-

-

-










--------------------------------------------------------------------------------
Valgt af:










Årets kandidater:

Mænd:

Joachim B. Olsen
Med sin 11. plads i VM-finalen i mændenes kuglestød første danske mandlige finalist i en teknisk disciplin i verdensmesterskabernes historie.
Satte flere danske indendørs rekorder i kuglestød.
Vandt sølvmedalje i kuglestød ved de amerikanske universitetsmesterskaber såvel udendørs som indendørs.
Vandt såvel kuglestød som diskoskast ved årets landskamp.
Kastede for første gang nogensinde over 60 meter i diskoskast og er nu 3. bedste dansker gennem tiderne.
Satte uofficiel dansk rekord indendørs i diskoskast. Hans 58,68 meter var 6. længst i verden.
Det blev også til en dansk rekord udendørs til Joachim B. Olsen - om end af en speciel karakter. I forbindelse med de danske holdmesterskaber forbedrede han således en 70 år gammel rekord i kuglestød med venstre og højre hånd sammenlagt.
Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

Kuglestød-indendørs
20,43m
10

Kuglestød-udendørs
20,43m
24

Diskoskast-indendørs
58,68m
6

Diskoskast-udendørs
60,20m
86


Dennis Jensen
Blev kåret til "Man of the Race" ved årets European 10.000 meter Challenge, hvor han opfyldte VM-kvalifikationskravet på 10.000 meter.

Var blot 1,07 sekunder fra sin danske rekord på 5.000 meter.

Besejrede i årets løb blandt andre OL-finalisten i 3000 meter forhindring Laid Bessou, vinderen af årets Frankfurt Marathon, Pavel Loskutov og Larbi Zeroual, som i 1998 var Europas hurtigste på 15 km landevej.

Nummer 24 ved VM på 5000 meter.

Vandt bronzemedalje ved NM Cross.

Vandt DM i 5000 meter, 4 km cross og 12 km cross.

Vandt årets Eremitageløb.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

3000 meter
7:52.09min
78

5000 meter
13:26.46min
80

10000 meter
28:17.50
67


Piotr Buciarski
Satte personlig rekord indendørs med 5,60 meter.

Satte personlig rekord udendørs med 5,61 meter.

Nummer 15 i sin VM-debut med 5,60 meter under svære betingelser med regnvejr.

Nummer 5 ved Universiaden.

Vandt årets landskamp.

Sprang 5,55 meter ved et stævne i Polen med lånte stænger.

Vandt DM i stangspring og længdespring. I sidstnævnte sprang han fornemme 7,71 meter og var dermed blot 9 centimeter fra Jesper Tørrings 30 år gamle danske rekord.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

Stangspring-indendørs
5,60m
28

Stangspring-udendørs
5,61m
42

Længdespring-udendørs
7,71m
183


Morten Jensen
Vandt DM indendørs i længdespring.

Nummer 6 i længdespring og nummer 8 i 200 meter ved junior-EM.

Vandt sølvmedalje ved de nordiske juniormesterskaber i længdespring og blev nummer 4 i 100 meter.

I årets landskamp blev det efter en dårlig start til en skuffende 7. plads på 100 meter. Noget bedre gik det i stafetløbet 4x100 meter, hvor den danske kvartet sluttede på en 2. plads.

Hans måske bedste præstation udførte han dog ved Jozsef Odlozil Memorial i Prag. I herrernes længdespring formåede han på en 4. plads med resultatet 7,45 meter at besejre den regerende europamester Kiril Sosunov. Endvidere var han blot 14 centimeter efter sloveneren Gregor Cankar, som har sprunget 8,40 meter.

Årets hurtigste dansker på 100 meter (10,65s) og årets bedste dansker i indendørs længdespring (7,23m).

Disciplin
Resultat
Placering på juniorverdensranglisten

100 meter
10,65s
119

200 meter
21,44s
100

Længdespring
7,45m
57


Jan Bielecki
Hans sæsonbedste 75,75 meter var længere end OL-kvalifikationskravet i 2000 og hans 3. bedste nogensinde.

Kastede 74,95 meter i sæsonens første stævne. Dernæst fulgte sejren i årets Europa Cup for klubhold, hvor Jan kastede 75,52 meter.

I årets landskamp blev det til sejr på trods af rygproblemer.

Vandt det danske mesterskab i hammerkast for 10. år i træk. I vægtkast vandt han sikkert med resultatet 22,83 meter - blot 3 centimeter fra sin egen danske rekord.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

Hammerkast
75,75m
44



Christian Birk
Forbedrede sin danske indendørs rekord med 0,96 sekunder, da han ved Globen Galan i den for ham ufordelagtige inderbane løb 47,38 sekunder.

Løb med 46,47 sekunder den hurtigste danske tid på 400 meter i 20 år.

Ved årets Europa Cup for klubhold i stafet på Århus Stadion var Christian Birk ankermand på IF Spartas kvartet, som ikke blot vandt, men også satte dansk rekord for klubhold.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

200 meter indendørs
21,63s
191

400 meter indendørs
47,38s
86

200 meter udendørs
21,41s
653

400 meter udendørs
46,47s
198


Thomas Flensborg Madsen
Blev nummer 5 ved junior-EM i trespring.

Vandt sølvmedalje i trespring ved de nordiske juniormesterskaber.

Satte personlig rekord i årets landskamp, hvor det blev til en 5. plads i landskampsdebuten.

Blev endvidere dansk mester i 4x100 meter med sit klubhold, IF Sparta.

Disciplin
Resultat
Placering på juniorverdensranglisten

Trespring udendørs
15,73m
28



Anders Sækmose
Satte dansk indendørs rekord på 50 meter hæk med 6,87 sekunder.

Løb for første gang i karrieren under 8 sekunder på 60 meter hæk indendørs.

Blev nummer 3 i årets landskamp på 110 meter hæk efter kollision med næstsidste og sidste hæk. Løb på trods af dette 14,26 sekunder.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

60 meter hæk
7,96s
162

110 meter hæk
14,35s
437



Kvinder:

Heidi Jensen
Nummer 14 ved indendørs-VM på 1500 meter blot 0,08 sekunder fra sin personlige rekord indendørs.

Vandt som den første nogensinde de danske indendørs titler på 400 meter, 800 meter og 1500 meter.

Løb 4:09,80 minutter ved Night of Athletics i belgiske Hechtel. På løbets 2. plads var hun blot 0,6 sekunder efter den kenyanske vinder Jacinta Muraguri. Kenyaneren satte 5 dage senere personlig rekord ved Golden League stævnet i Monaco, hvor hun løb i imponerende 4:03.20 minutter, hvilket gjorde hende til verdens 10. hurtigste i 2001.

Blev nummer 2 i årets landskamp på 1500 meter efter ikke uden mod at have forsøgt at sætte et tempo, der var for højt for konkurrenterne.

Var endvidere med til at sætte dansk rekord for klubhold i kvindernes 4x400 meter.

Blev nummer 10 i sit heat på 1500 meter ved VM i Edmonton.

Ved årets Europa Cup for klubhold vandt Heidi Jensen såvel 800 meter som 1500 meter. De to sejre supplerede hun med en dansk rekord for klubhold på 4x400 meter.

17 år efter sin første DM-titel på 800 meter, genvandt Heidi dette mesterskab - denne gang suppleret med titlen på 1500 meter.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

800 meter indendørs
2:06,47min
62

1500 meter indendørs
4:16,23min
39

800 meter
2:02,50min
79

1500 meter
4:09,80min
69


Marie B. Rasmussen
Konkurrerede flittigt indendørs med gentagne forsøg på ny dansk rekordhøjde - dog uden held. Indendørs blev det derfor til 4,15 meter som bedst, en højde hun blandt andet klarede, da hun vandt sit 7. danske indendørs mesterskab i træk.

Vandt årets landskamp med 4,10 meter under svære betingelser med regnvejr.

Ved Århus Games satte hun dansk årsbedste med 4,21 meter. Desuden forsøgte hun sig på ny dansk rekordhøjde 4,36 meter; dog uden held i denne omgang.

Blev nummer 13 ved VM. Marie sprang flot og klarede samtlige højder til og med 4,25 meter i første forsøg. På dette tidspunkt var Marie på en delt førsteplads med 6 andre springere. Næste højde blev 4,35 meter, identisk med hendes danske rekord, hvilket blev for stor en mundfuld. Da 12 springere formåede at klare denne højde, 2 af dem i deres sidste forsøg, blev der ingen finaleplads til Marie denne gang.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

Stangspring-indendørs
4,15m
37

Stangspring-udendørs
4,25m
37


Annemette Jensen
Blev nummer 5 i Hamburg Marathon i ny personlig rekord 2:35.06 timer. Forbedrede denne da hun i Frankfurt marathon løb 2:33.21 timer på løbets 5. plads.

Blev nummer 41 ved VM Halvmarathon.

Blev nummer 5 i Berlin Halvmarathon og nummer 11 i Great North Run Halvmarathon.

Ved årets danske mesterskaber vandt hun for første gang DM-guld på 10.000 meter. Desuden blev det til sejr i Nuuk Marathon.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

10.000 meter
34:10,40min
262

Halvmarathon
1:12,48 timer
160

Maraton
2:33,21 timer
127


Sille Søndergård
Ved årets nordiske juniormesterskaber blev det ikke blot til en nordisk titel på 100 meter, men også til en dansk juniorrekord. Den 18-årige Sille Søndergård løb i norske Lillehammer 11,78 sekunder.

Weekenden efter afsluttede hun Christina Schnohrs mangeårige dominans af distancen, da hun besejrede favoritten ved årets danske mesterskaber. Siden vandt hun også distancen ved årets DM-hold finale.

Disciplin
Resultat
Placering på juniorverdensranglisten

100 meter
11,78s
41


Rikke Rønholt
Blev i marts måned nummer 3 på 800 meter ved de australske mesterskaber.

Ved årets landskamp vandt hun 800 meter efter at have besejret Heidi Jensen i udtagelsesløbet.

Hendes hurtigste tid på 800 meter i år opnåede hun i juli i tyske Cottbus. Med 2:04.22 minutter forbedrede hun sin personlige rekord sat i februar i Australien med 0,12 sekunder. Hendes stabilitet understreges af, at hun hele 3 gange løb hurtigere end 2:04.40 minutter.

Den tidligere U23-europamester på 400 meter hæk løb distancen én gang i sæsonens løb. I årets Europa Cup for klubhold blev det til imponerende 58,61 sekunder, hvilket sikrede hende sejren med knap 2 sekunders marginal.

Som en del af IF Spartas 4x400 meter stafethold satte hun 2 gange i sæsonens løb dansk rekord på distancen for klubhold.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

800 meter
2:04,22min
147

400 meter hæk
58,61s
157


Anne Kløve Andersen
Satte flere danske juniorrekorder på 60 meter hæk indendørs og 100 meter hæk udendørs. Vandt DM i kvindernes korte hæk såvel udendørs som indendørs.

Blev nummer 12 ved junior-EM - blot 0,03 sekunder fra sin danske juniorrekord.

Løb 13,74 sekunder i for megen medvind, da hun vandt landsholdsudtagelsesløbet. Ved landskampen blev hun skadet i sine første skridt, da hun løb sidste tur på 4x100 meter, men fuldførte alligevel og løb i mål som nummer 2.

Blev nordisk juniormester i 100 meter hæk.

Vandt endvidere bronzemedalje ved DM i kvindernes længdespring.

Disciplin
Resultat
Placering på juniorverdensranglisten

100 meter hæk
13,82s
41


Gitte Karlshøj
Nummer 13 i Boston Marathon, hvor hun endvidere vandt Masters-klassen for løbere over 40 år.

Nummer 3 i Dubai Marathon.

Dansk mester i maraton og vinder af H.C. Andersen Marathon i hurtigste tid nogensinde i Danmark (2:32.40 timer). Vandt desuden de danske mesterskaber i 10 km landevej og 5.000 meter.

Vinder af Alsterlauf over 10 km i Hamburg i sæsonens hurtigste masters-tid (33:06 minutter).

Vinder af B.T. Halvmarathon og Barbados Halvmarathon.

Nummer 2 i Jamaica Halvmarathon.

Nummer 5 i nytårsløbet i østrigske Peuerbach.

Nummer 12 i The Great North Run Halvmarathon.

Vinder af Etape Bornholm, Århus Kvindeløb, Sct. Valentin Milen, og Taulov Halvmarathon.

På det danske Ekidénlandshold 2001.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

5000 meter
16:21,17min
412

Halvmaraton
1:13,27 timer
188

Maraton
2:32,40 timer
118


Christina Schnohr
Sluttede på en 7. plads i kvindernes syvkamp i årets Europa Cup.

Løb 100 meter (nr. 3), 400 meter (nr. 2), 4x400 meter (nr. 2) og 100 meter hæk (reserve - nr. 5) ved årets landskamp.

Blev nummer 2 i såvel 100 meter som 400 meter ved årets Europa Cup for klubhold.

Satte dansk rekord indendørs på 200 meter (24,52 sekunder).

Var med til at sætte 2 danske rekorder for klubhold på 4x400 meter.

Vandt DM indendørs i 60 meter, 200 meter og femkamp.

Dansk mester i 4x100 meter.

Blev nummer 5 i indledende heat ved årets Universiade i såvel 200 meter som 400 meter hæk.

Disciplin
Resultat
Placering på verdensranglisten

60 meter indendørs
7,47s
168

400 meter
54,19s
319

400 meter hæk
59,79s
262

Syvkamp
5.255p
189