Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ankerdals debut på TvDanmark 1

Lørdag d. 19. januar 2002

Steen Ankerdal kan se frem til et stort program som ny studievært på TvDanmark 1 med masser af topfodbold lørdag den 26. og søndag den 27. januar:

Lørdag den 26. januar

(FodboldLørdag)

Sendes på TvDanmark 1, kl. 12.45

TvDanmark 1´s nye fodboldprogram med Steen Ankerdal som vært har premiere med mere end fem timers topfodbold.

FA Cup: Middlesbrough - Manchester United
Direkte fra Riverside Stadium i Middlesbrough. Hjemmeholdet Middlesbrough ser ud til at få hænderne fulde i 4. runde af FA Cuppen. Det er nemlig topholdet Manchester United, der kommer på besøg. United var tæt på at ryge ud af turneringen i tredje runde, men fik vendt 0-2 til 3-2 mod Peter Schmeichel og Aston Villa og går nu målrettet efter kvalifikation til femte runde…

Kommentator: Peter Grønborg.
Sendes: TvDanmark 1, Kl. 12.55


Bundesliga: Schalke 04 - Bayern München
Direkte fra Arena auf Schalke i Gelsenkirchen. Den tyske Bundesliga starter efter vinterpausen med et brag af en kamp, når Ebbe Sand & Co. får besøg af sidste års mestre Bayern München. Og mon ikke Schalke husker, hvordan klubben stod med mesterskabet i hænderne til sidste sekund, førend Bayern snuppede den tyske titel? Nu er det tid til revanche…

Kommentator: Anders Bay.
Sendes: TvDanmark 1, Kl. 15.25

FA Cup: Chelsea - West Ham, sammendrag
Forskudt fra Stamford Bridge i London. Der bliver kamp til stregen i dette klassiske London-opgør, hvor West Ham med Joe Cole, Di Canio og Kanoute kommer på besøg hos rivalerne fra Chelsea med Zola, Hasselbaink og Lampard i front.

Kommentator: Henrik Hvillum.
Sendes: TvDanmark 1, Kl. 17.30


Søndag den 27. januar

FA Cup: Arsenal - Liverpool
Direkte fra Highbury i London. Et vaskeægte storopgør mellem to af Englands stærkeste og mest traditionsrige klubber. Arsenal og Liverpool mødtes i sidste års finale, som Liverpool trak sig sejrrigt ud af. Nu er der lagt op til revanche for The Gunners, som nok kan forvente stor opbakning fra et udsolgt Highbury.

Kommentator: Peter Grønborg.
Sendes: TvDanmark 1, Kl. 13.55