Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Gossip

Søndag d. 5. september 1999

En unavngiven sportsredaktør fra Skive skulle nå at dække to fodboldkampe, der blev spillet umiddelbart efter hinanden. Han havde ikke lang tid til at tilbagelægge de få kilometer mellem de to stadions. Derfor pressede han "cortina´en" op på et trecifret kilometertal. Uheldigvis var færdselspolitiet kommet tidligt op den søndag, og de fandt anledning til at forsinke reporteren med en lille hilsen, der senere blev fulgt op af et takkebrev med et indbetalingskort på 2.400 kr.
Altsammen på grund af en seriøs indstilling til embedet.

Ivan Philipsen fra Jyllands-Posten blev lang i hovedet, da landsholdsspilleren Jes Høgh pludselig kaldte ham "Frits" på pressemødet før landskampen mod Schweiz.
- Jeg hedder altså Ivan, sagde Philipsen høfligt.
- Det er en grov fornærmelse, og nu skal man oven i købet høre Frits prale af, at han er blevet forvekslet med mig, sagde Philipsen bagefter.

Peter Schmeichel har en speciel hobby med at genere radioreportere. Hans yndlingsoffer er Peter Piil. Forleden sagde Schmeichel direkte på Piils bånd:
"Har nogen fortalt dig, at du er kønnest på radio"
I lørdags var den gal igen.
Piil spurgte:
"Har I allerede lavet efterkritik af kampen mod Schweiz i omklædningsrummet?".
Schmeichels svar:
- Har du aldrig selv spillet fodbold...?
- Det er uden betydning, hvilket sekundaniveau jeg har spillet på, men hvad mener du, forsøgte Peter Piil.
- Har du nogensinde selv spillet fodbold, sagde Schmeichel igen - og så sluttede det interview.
Nu venter vi bare på, at Peter Piil bringer hele skiftet i æteren.

Jeppe Lodberg blev udpeget som Dagbladets udsendte medarbejder til OL i Sydney.
Den 8. juli udfyldte han akkrediteringsskemaerne, og alt var på plads - indtil forleden, da Jeppe ryddede op på sit skrivebord. Her fandt han brevet til Steen Ankerdal med ansøgningen.
Fristen er udløbet, og OL-pressebilletterne er for længst fordelt.
- Det var min egen skyld, erkender Jeppe. Det er ikke hver dag, man snyder sig selv for en tur til Sydney. Vi søger en ny medarbejder i øjeblikket. Måske har vi allermest brug for en sekretær!