Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Golf på Viasat Sport

Onsdag d. 23. januar 2002

VIASAT SPORT SENDER LIVE-GOLF FRA "DOWN UNDER" DE NÆSTE TRE WEEKENDER:

"GODMORGEN"-GOLF FRA AUSTRALIEN

Danmarks nye sportskanal - Viasat Sport - sender masser af golf fra nogle af verdens bedste turneringer. Og nu bliver der endnu mere at glæde sig over på Viasat Sport for de morgenfriske golf-enthusiaster: De næste tre weekender byder Viasat Sport nemlig på "Godmorgen-golf", når vi sender direkte fra tre turneringer i Australien fra klokken 03.00 om natten frem til morgenkaffen kl. 07.00.

Viasat Sport lægger ud i den kommende weekend med Johnnie Walker Classic fra Lake Karrinyup CC i Perth på European Touren. Her kan man ikke alene møde de tre danskere Steen Tinning, Anders Hansen og Søren Kjeldsen, såfremt de slår sig frem til finalerunden. Der bliver også mulighed for at følge store navne som Sergio Garcia, Ernie Els, Nick Faldo og Lee Westwood m.fl. Kommentator på Viasat Sport er Henrik Knudsen.

Weekenden efter gælder det Heineken Classic fra Royal Melbourne GC, hvor seerne bl.a. kan følge Mads Vibe-Hastrups debut på European Tour - i selskab med Søren Hansen, Steen Tinning, Anders Hansen og Søren Kjeldsen. Kommentatorer er Michael Lermark og Jesper Kjærbye.

I den foreløbigt sidste weekend med "Godmorgen"-golf, sender Viasat Sport 9. og 10. februar fra turneringen ANZ Championship fra The Lakes GC, Sydney. Her ventes fem danskere med i et felt, der også vil tælle et navn som Greg Norman. Kommentatorer er Michael Lermark og Jesper Kjærbye.

Johnnie Walker Classic: Viasat Sport sender direkte natten mellem fredag 25. januar og lørdag 26. januar kl. 03.00 - 07.00 samt natten mellem lørdag 26. januar og søndag 27. januar kl. 03.00 - 07.00. Finalerunden genudsendes søndag.

Heineken Classic: Viasat Sport sender direkte natten mellem fredag 1. februar og lørdag 2. februar kl. 03.00 - 07.00 samt natten mellem lørdag 2. februar og søndag 3. februar kl. 03.00 - 07.00. Finalerunden genudsendes søndag.

ANZ Championship: Viasat Sport sender direkte natten mellem fredag 8. februar og lørdag 9. februar kl. 03.00 - 07.00 samt natten mellem lørdag 9. februar og søndag 10. februar kl. 03.00 - 07.00. Genudsendes søndag.

Yderligere oplysninger kan fås hos golf-redaktør på Viasat Sport, Henrik Knudsen, på tlf: 32 69 99 99 eller mobiltelefon: 20 85 81 31

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

OBS: Ønsker du ikke at modtage presseinformation/sport fra TV3/Viasat Sport kan du afmelde dig mailinglisten ved at skrive AFMELD til flg. mailadresse: soren.hedman@viasat.dk

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------