Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pia Koppelman til møde i Lausanne

Fredag d. 25. januar 2002


ISU forringer pressens vilkår

(Ref. fra det årlige møde for sportsjournalister med speciale i kunstskøjteløb, den 15. jan. i Lausanne.
Til stede var Galyna Necheyeva, Ukraine, Oksana Tonkatsheeva, Rusland, formand Werner Arthur, Tyskland, Tomas Macek, Tjekkiet, Andreas Frank, Tyskland, sekretær Pia Koppelman, Danmark.)

Hvem der skal presseakkrediteres til internationale begivenheder arrangeret af ISU, den internationale skøjteunion, er alene præsidenten, Octacio Cinquentas og folkene omkring ham, der skal bestemme.
Det var beskeden til formanden for AIPS kommision, for journalister med speciale i kunstskøjteløb, Arthur Werner, da han forhørte sig om, hvorfor Radio Liberty fra Prag ikke kunne akkrediteres til dette års Europamesterskaber i kunstskøjteløb.
En anden af begrundelserne var, at præsidenten ikke fandt radiostationen professionel nok til at kunne dække begivenheden.
Efter Arthur Werners indgriben endte det med et kompromis, hvor radioen fik lov til at være på pressetribunen i skøjtehallen, men ikke havde adgang til pressemøderne eller faciliteter i presserummet.
I kommisionen var der enighed om, at det er fuldstændig utidigt, at ISU, med præsidenten i spidsen, egenhændigt skal beslutte, hvem der har presseadgang til begivenhederne.
Udover det, var der hovedrysten over argumentationen om den påståede manglende profesionalisme fra Radio Liberty, specielt da omkring 40% af de presseakkrediterede til VM, EM i forvejen er folk, der til dagligt er beskæftigede med alt andet end journalistik.
Fra fotografernes side blev der klaget over, at de kun havde mulighed for at fotografere sejersbegivenheden fra bagsiden af skamlen - bortset fra nogle få, der havde lov til at gå ud på isen.
Skulle øvrige have af frontbilleder af medaljetagerne blev det ved barrieren, efter overrækkelsen.
Der var ingen forslag til, hvordan vi skal få åbnet for en kontakt til ISU, men omvendt er de nuværende forhold langt fra tilfredsstillende for de journalister/fotografer der gerne vil arbejde seriøst ved skøjtebegivenheder under ISU.
I første omgang vil vi tage kontakt til kommisionsmedlemmerne i USA og Canada for at høre, hvordan akkrediteringerne administreres der og måske af den vej finde en løsning på samarbejdsproblemet i Europa.
En anden ISU beslutning er, at det nu ikke længere er muligt at få oplyst, hvilket land de enkelte dommere, der dømmer i en konkurrence, kommer fra.
Ifølge præsidenten er det en fordel, fordi der så udelukkende bliver kigget på karaktergivningen og ikke spekuleret i en eventuelt national ned- eller opdømning, til fordel for dommernes egne landsmænd i konkurrencen.
"ISU bruger store summer på at uddanne de enkelte dommere, og vi har bestemt ingen grund til at betvivle deres upartiskhed, når de uddeler karakterer" forklarede Cinquentas til et pressemøde.
Envidere kom det frem, at ISU fremover selv vil udvælge, hvem der skal dømme i de enklte konkurrencer, fremfor nu, hvor dommerne bliver fundet via lodtrækning og en fordelingsnøgle, så der er garanti for, at de enkelte nationer kun er repræsenteret én gang i dommerpanelet.
For jounalisterne blive det næppe enklere at arbejde med skjulte dommere, men til alt held er det et netværk, så det med lidt ihærdighed alligevel er muligt at finde ud af, hvilket land de enkelte dommere kommer fra.
En positiv ting efter mødet i Lausanne var dog, at flere, ikke organiserede, journalister var interesseret i at få et AIPS medlemskab, da de ikke brød som om den måde ISU administrerede deres magt på, men derimod gerne ville vise en kollegial solidaritet til pressekorpset.
Næste møde i kommissionen blive ved EM i Malmø, 2003.
Da kommissionen ikke har en egenkapital, udover kr. 3000,- som bruges til administration, telefon, frimærker osv., er vi afhængige af at holde vores møder ved begivenheder, hvor en majoritet af medlemmerne i forvejen er til stede - og ellers holde kontakten via mail/post/telefon - indtil nu har det dog fungeret, og der er næppe heller andre måder, det kan løses på.