Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressemøde med Kipketer

Søndag d. 3. februar 2002

Pressemeddelelse fra Dansk Atletik Forbund
******************************************

Wilson Kipketer har meddelt, at han deltager i det officielle pressemøde
tirsdag den 5. februar kl. 14.00 i Globen i Stockholm forud for onsdagens
Globen Galan, hvor Wilson deltager i 800 meter.
Umiddelbart efter pressemødet vil Wilson stå til rådighed for
tilstedeværende danske journalister.

Wilson løber i dag søndag sit første løb siden den olympiske finale for
næste halvandet år siden.
Den danske verdensrekordholders comeback finder sted i Stuttgart.

Resultater fra Stuttgart:
http://www.steeple.de/results02/stuttgart-in02.html

Udover deltagelsen i stævnerne i Stuttgart og Stockholm, overvejer Wilson at
deltage i Birmingham (17/2) og Lièvin (24/2), mens stævnet i Gent ikke
længere indgår i Wilsons planer.


Joachim B. Olsen:
På hjemmebanen i Moscow, Idaho har Joachim B. Olsen igen stødt langt i
kuglestød.

Med resultatet 20,72 meter var han blot 15 centimeter fra sin nysatte
indendørs danske rekord.

Med yderligere 3 stød over 20 meter var Joachim godt tilfreds med
konkurrencen. Den danske VM-finalist klager dog over, at teknikken stadig
ikke er helt perfekt.
Joachim deltog også i diskoskast, hvor det blev til 58,14 meter.

Joachim kastede sidste sæson 58,68 meter - det længste kast af en dansker i
indendørs diskoskast nogensinde.

Joachim B. Olsen starter igen om 2 uger.

****************************************
Dansk Atletik Forbund
Informationschef Jakob Larsen
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
DK 2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2310
Mobil: +45 29 444 332
E-mail: jal@dansk-atletik.dk
****************************************