Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny mand i Århus

Søndag d. 5. september 1999

Århus Stiftstidende har ansat en ny medarbejder, Per H. Jacobsen, som redaktionssekretær på sportsredaktionen, og han bliver naturligvis også nyt medlem af Danske Sportsjournalister. 


Her er, hvad vi har kunnet lokke ud af sportsredaktør Peter Vestergaard midt på en travl weekend:
 
Per H. Jacobsen starter på Århus Stiftstidendes sportsredaktion 1. oktober som redigerende. Han fyldte 40 år i søndags (29/8) og kommer fra et job som skrivende på Dagbladet Djursland.
Per var i november og december sidste år vikar på sporten i Århus, og han har tidligere været projektleder på Bureau Tryk 16 og journalist på Jydske Vestkysten (Tarm, Esbjerg og Kolding), Film & Lyd i København samt Horsens Folkeblad.
Per er oprindelig uddannet arkitekt og har læst etnografi.
Som aktiv har Per blandt andet dyrket atletik på topplan og han er uddannet instruktør.
Per afløser Steen Nedell Christensen, der bliver skrivende med håndbold som hovedstofområde.

Der var 15 ansøgere til jobbet som redigerende på Stiften.

Klaus Egelund, der har været vikar siden juni, stopper efter ansættelsen af Per på sporten med udgangen af september.