Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ledigt job på TV3

Tirsdag d. 5. februar 2002



Viasat Sport søger presse- og programmedarbejder

Jobprofil: Vil du være med til at sætte præg på Danmarks eneste sportskanal er muligheden her. Viasat Sport søger en velskrivende, udadvendt og punktlig medarbejder, der skal hjælpe til med at koordinere programfladen, skrive pressemeddelelser og forfatte foromtaler samt sørge for at kanalen bliver eksponeret - ikke mindst ved hjælp af Husets egne mediemuligheder.

Kvalifikationer: Du behøver ikke nødvendigvis have den store TV-erfaring, men en vis indsigt i mediets muligheder og begrænsninger er nødvendig. Da du vil få ansvaret for, at vores programplaner altid er opdaterede, skal du besidde en stor mængde punktlighed og gerne være bekendt med excell-ark. En journalistisk baggrund er ikke et must, men et udadvendt sind er, da jobbet kræver en del opsøgende arbejde for at få tingene til at køre i det rette tempo, ligesom du selv skal få fat i de relevante sportsfolk, når der skal forfattes foromtaler af kommende transmissioner. Vi går ud fra, at du har en naturlig interesse for sport.

Løn: Af administrative hensyn kan vi ikke tilbyde en decideret kontrakt, men i stedet en aflønning på 125 - 150 pr. time. Der er rigeligt at lave, så der er tale om et fuldtidsarbejde.

Huset: Vi holder til på Jenagade på Amager og er en del af Viasat Sport A/S, der producerer sportsprogrammer til TV3, 3+ og Viasat Sport. Hovedparten af vores kræfter går med at producere fodbold og golf, men du vil også komme i kontakt med masser af andre idrætsgrene, da Viasat Sport dækker bredere end TV3 og 3+.

Kontakt:

Casper Hjorth
Programchef
Viasat Sport

2672 8111 - 3264 6618
casper.hjorth@viasat.dk

Viasat Sport
Jenagade 22
2300 Kbh S