Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Job i Ringsted

Mandag d. 6. september 1999

Sportsjournalist søges til DAGBLADET
Er du en frisk, yngre journalist med lyst og evner til at skrive levende og medrivende om og redigere et meget alsidigt udbud af sportsbegivenheder, så har vi måske jobbet til dig.
Vores sportsredaktion i Ringsted er bemandet med en redaktør og to journalister, som skriver om alt fra Herfølges succesrige mandskab i Superligaen til de mest talentfulde "knoldesparkere" i serie 6. Selvfølgelig er en masse af det kampreferater og resultater, men vi lægger også stor vægt på baggrundsartikler og interviews - også med unge talenter i det hav af sportsklubber, der er i vores store område.
Er dette job, som vi ønsker besat den 1. oktober, noget for dig, bedes du sende din ansøgning til chefredaktør Torben Dalby Larsen, DAGBLADET/Frederiksborg Amts Avis, Søgade 4-12, 4100 Ringsted. Du er velkommen til på forhånd at kontakte journalistisk redaktør Finn Yde eller journalisternes tillidsmand Jeppe Lodberg, tlf. 57 61 25 00.