Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodboldlørdag på TvDanmark 1

Fredag d. 22. februar 2002

Pressemeddelelse
Fredag den 22. februar 2002

- Stor fodboldweekend på TvDanmark 1 -

Tysk og engelsk topfodbold på TvDanmark 1.
Jakob Friis-Hansen er gæst i FodboldLørdag

Hele fire kampe ruller i weekenden over skærmen på TvDanmark 1. Ebbe Sand og Schalke 04 tager i den direkte transmission i FodboldLørdag imod Freiburg. Efterfølgende er der sammendrag fra topopgøret mellem Hertha Berlin og Kaiserslautern. Søndag byder TvDanmark 1 på den engelske Liga Cup finale og topopgøret i den tyske Bundesliga mellem Bayer Leverkusen og Borussia Dortmund.

Steen Ankerdal er som vanlig vært i FodboldLørdag, og denne gang får han besøg af den tidligere landsholdsspiller og nuværende fodboldagent Jakob Friis-Hansen.

FodboldLørdag følger Ebbe Sand og Schalke 04 i kampen om det tyske mesterskab. Denne gang er Sand & Co. favoritter, når de hjemme på et fyldt Arena AufSchalke tager mod Freiburg. Et andet af topholdene, Kaiserslautern, skal en tur til den tyske hovedstad for at møde hjemmebanestærke Hertha Berlin. Med en sejr kan Hertha Berlin blande sig i topstriden – og samtidig give Schalke 04 en hjælpende hånd ved at tage point fra Kaiserslautern.

Søndag kan seerne følge den engelske Liga Cup finale, hvor de to Premier League mandskaber, Blackburn og Tottenham, står over for hinanden. Kampen spilles på Millennium Stadium i Cardiff, hvor 80.000 tilskuere vil skabe den rette ramme for endnu en af de cup-finaler, som i England nyder så stor prestige. Direkte efter Liga Cup finalen klipper TvDanmark 1 til BayArena, hvor Leverkusen har chancen for at tage 1. pladsen fra Dortmund i dette absolutte topopgør i Bundesligaen.

Lørdag den 23. februar på TvDanmark 1 fra kl. 15.00
Schalke 04 - Freiburg. Kommentator: Peter Grønborg
Hertha Berlin - Kaiserslautern. Kommentator: Anders Bay

Søndag den 24. februar på TvDanmark 1 fra kl. 15.55
Blackburn – Tottenham. Kommentator: Henrik Kabell
Bayer Leverkusen – Borussia Dortmund. Kommentator: Peter Grønborg

For yderligere oplysninger:
Kontakt venligst TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, 32 69 96 78 eller 21 71 96 78.