Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Poul Sørensen fylder 50

Onsdag d. 27. februar 2002

Poul Sørensen, reporter på DR's Kanal 94 i Vejle, fylder 50 år i morgen, torsdag den 28. februar.
Poul Sørensen kom sent i gang med journalistikken. Han slog sine folder på Radio Horsens, før han drog videre til Fredericia, hvor han ud over journalistikken blev formand for Fredericia Motorklub, der dengang havde et bomstærkt speedwaymandskab.
Senere kom Poul Sørensen til Kanal 94, hvor han efterhånden har været en dynamisk medarbejder i en længere årrække. Han er kendt for sin glød for sporten og sine medrivende reportager, senest omkring Koldings håndboldkampe i Champions League.
Læserne af Den Gyldne Pen har også stiftet bekendtskab med Poul Sørensen, dels i Poul Erik Anderssons serie "Vor mand i Provinsen", dels som skribent. Han har meldt sig som bidragyder til Den Gyldne Pen og skrev artiklen om de nye tilstande i Danmarks Radio, efter at reporterne fik mulighed for at lave både radio og tv.

Danske Sportsjournalister var repræsenteret af Tommy Poulsen ved Poul Sørensens sammenkomst på Kanal 94 på selve dagen fra kl. 12.00 til 14.00.