Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Farvel, Rasmus

Tirsdag d. 5. marts 2002

På generalforsamlingen i Odense i dag skal Danske Sportsjournalister tage afsked med et fremtrædende medlem af bestyrelsen.
Rasmus Bech har ønsket at træde ud af bestyrelsen i utide, og han forlader dermed bestyrelsen på samme måde, som han kom ind.

Rasmus Bech blev optaget som medlem af Danske Sportsjournalister i juni 1977.
I 1991 blev han valgt som suppleant til bestyrelsen - iøvrigt sammen med Hanne Højer.

I 1996 trådte Jørgen Sørensen, der overlod formandsposten til Frits Christensen i 1995, tilbage som menigt bestyrelsesmedlem i utide, og hans plads i bestyrelsen blev overtaget af Rasmus Bech.

I 1997 var Rasmus Bech derfor på valg, og han blev valgt for to år og genvalgt i 1999 og 2001.

Hans samlede periode som bestyrelsesmedlem bliver dermed på seks år. I den periode har han også beklædt posten som chef for efteruddannelsen, og han var foreningens repræsentant på AIPS-kongressen i Fortaleza i Brasilien i april 2000. Her var han på talerstolen et par gange for at kæmpe for vore synspunkter, der på flere punkter adskilte sig fra AIPS-ledelsens holdninger. Desuden tog Rasmus Bech et stort slæb omkring Nordisk Kongres i København i 2001.

Rasmus Bechs beslutning om at udtræde af bestyrelsen er helt udramatisk.

Som alle andre 50-årige er Rasmus Bech tvunget til at tænke på helbredet, og han vil derfor i fremtiden hellige sig sine opgaver på sin arbejdsplads Politiken.

Bestyrelsen vil savne hans skæve vinkler, hans professionelle måde at gradbøje problemer på, hans indstilling til den sociale side af et bestyrelsesarbejde, hans skarpe, men aldrig stødende frække bemærkninger, hans glubende appetit, hans originale ordforråd og hans uforlignelige humor - men vi har fuld forståelse for, at ingen kan kæmpe mod en gullig og mølædt dåbsattest.

Desværre kan Rasmus Bech ikke være til stede på generalforsamlingen i Odense i dag, så vi må indtil videre via hjemmesiden sige ham en stilfærdig, men velment tak for hans arbejde for Danske Sportsjournalister og for at skabe respekt omkring sportsjournalistikken uden for sportens egne rækker.

Vi har lært Rasmus Bech at kende så grundigt, at vi ikke er et sekund i tvivl om hans reaktion på ovenstående.

Han ville med tordenrøst forkynde:
- Jamen, jeg er jo ikke død...