Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Formandens beretning

Tirsdag d. 5. marts 2002

Formand Flemming Thor Madsen aflagde beretning for det forløbne år på dagens generalforsamling tirsdag den 5. marts 2002 på Fyens Væddeløbsbane i Odense

Beretning:
Det hører til bestyrelsens triste pligt at indlede generalforsamlingen med at mindes kollegaer, som ikke længere er mellem os.
Vi er i dag en stor forening med over 600 medlemmer. Nogle af vore medlemmer er selvfølgelig kommet op i årene, men alligevel smerter det hver gang, vi skal tage afsked med et medlem. Måske endnu mere med medlemmer, der slet ikke nåede at leve livet fuldt ud. Sidste år skulle vi tage afsked med otte medlemmer – dennegang kun med fire.

I august fik vi meddelelsen om, at Per Enevold Sørensen fra Nordjyske Tidendes Sportsredaktion pludselig var død. Kun 45 år.
Per, som vi alle måske bedre kender under navnet PICO, startede sin journalistkarriere først i 70érne på Frederikshavns Avis. Efter en halv snes år gik turen til Sjælland, hvor først Roskilde Tidende og senere Frederiksborg Amts Avis fik glæde af hans arbejdsindsats, inden han vendte tilbage til sin egen egn – som sportschef for Vendsyssels Tidende. Per Sørensen viede sit liv til sporten, men han nåede også at blive tillidsmand for sine kollegaer.
…………..
Måneden efter var det så igen en frederikshavner, vi skulle sige farvel til.
Ivan Philipsen, sportsreporter på Jyllands-Posten døde den 23. september.
Ivan, der blev 56 år, bevarede sit nordjyske lune, selv om han flyttede til Vejle, som elev på Vejle Amts Folkeblad og senere til Aarhus-området, da han i 1966 blev ansat på JP.
I 35 år blev Ivan en uvurderlig reporter for JP’s sportsredaktion. Speedway, håndbold og fodbold blev hans varemærker. Han var en rejsende gesant for JP. Således dækkede han seks VM-slutrunder i fodbold for JP – fra Argentina i 1978 til Frankrig i 1998.
I sine sidste par år fik Ivan et par vink om, at helbredet ikke var, som i ungdommens vår, og i det sidste år blev han ramt af en uhelbredelig sygdom. Han besejrede mange kollegaer i kampen om nyhederne, men sygdommen kunne han ikke besejre.
…………….
Kun 52 år.
Det blev Allan Margolinsky, der pludselig døde i starten af november.
Han tog embedseksamen som cand. Mag i 1975 og underviste på Det Frie Gymnasium. Men hans interesse for sport førte ham til Danmarks Idrætsforbund, hvor han blev informationschef i 1980. 10 år senere blev han sports- og kulturredaktør til Bonniers-publikationen ’TV-Guiden’.
Allan var en mand med sine meningers mod, men han var også en hyggelig fyr med stor humoristisk sans.
……………………
Og dette år var kun en måned gammel, da en af landets mest respekterede fotografer, Gregers Nielsen, døde. Han blev 70 år.
Gregers Nielsen arbejdede i flere år som sportsfotograf efter uddannelsen på Fyens Stiftstidende, hvorfra han senere skiftede til Delta Photos.
………………………………….
Må jeg bede forsamlingen rejse sig og holde et øjebliks stilhed, mens jeg udtaler et ÆRET VÆRE DERES MINDE.

----------------------------------------------------------------

Til kødgryderne. Vi må have generalforsamlingen tilbage til hovedstaden.
Ja, der blev talt med store bogstaver, da det viste sig, at der ikke var mad nok til alle på sidste års generalforsamling på Odense Stadion.
Men da kollega Leif Rasmussen lovede, at det ikke ville blive tilfældet i år, sagde vi ok til, at Odense igen blev vores generalforsamlings-base. Og så må vi efter generalforsamlingen se om Leif Rasmussen har været i køkkenet hele formiddagen.
Sidste år ’lokkede’ vi med gratis transport fra København til Odense. I år har vi i stedet gjort spisningen gratis for alle medlemmer på generalforsamlingen. Og det har vi, fordi der blev en skævvridning angående transporttilskud. Skulle folk fra København have tilskud, var folk fra Aalborg, Randers, Hobro Esbjerg eller Nyk. F. vel også berettiget til en gratis tur? Hvor skulle grænsen for tilskud være? Derfor gratis bespisning til alle.

Det har igen været et stort og spændende men også et lidt trist år for vore medlemmer.

Vi kommer ikke uden om, at vi igen i denne periode har måttet sige farvel til gode kollegaer, der har været ofre for en, synes jeg, ofte hård og ikke alt for overvejet nedskæringspolitik på de danske journalistiske arbejdspladser.

I vort sidste nummer af Den Gyldne Pen fortalte en Lars Werge artikel, at ’De fede tider’ i dansk sportsjournalistik er forbi. Gennemgående satses der for lidt på sport i de danske redaktør-lokaler.

Vi så gerne, at der lå flere visioner omkring sportsstoffet hos de danske journalist-beslutningstagere. Vi har mange erfarne og dygtige medlemmer, der ufortjent har fået sparket, ligesom vi har mange unge, der gerne vil ind og have en sports-stol. Men i øjeblikket er opnormering en ukendt faktor. I stedet er det nedskæring og i heldigste fald en ’status-qouo, vi må se i øjnene.

Men selv om vi ’har det lidt svært’ for øjeblikket, skal vi ikke lade os slå ud. Vi må fortsat prøve at dygtiggøre os. Prøve at følge med, så vi er klar, hvis sports-vejret skulle blive bedre.

På sidste års generalforsamling blev kontingentet sat op. Den kontingentstigning er nå slået igennem. Fra og med i år skulle vi have flere midler, så vi igen kan tilbyde mere aktivitet med hensyn til kurser og fyraftensmøder.

Vi har dog ikke ligget stille i dette år, men jeg må sige, at vi har været uheldige med et par møder, der næsten var programsat, men som så måtte aflyses i sidste øjeblik.
Men for fremtiden må vi nok presse på for at få et eller flere sportsrelaterede efteruddannelseskurser på Den journalistiske Efteruddannelse. Vi i bestyrelsen har opdaget at det tager tid og koster –mange – kræfter, hvis og når vi selv går ind og vil stå bag noget 100 procent.

Sidst har vore to PF-repræsentanter i bestyrelsen, Per Kjærbye og Lars Poulsen meldt ud med, at det foto-kursus, som de var parate til at forestå, er stillet i bero. Det daglige arbejdspres bliver ikke mindre, så derfor tager vi hele kursus-delen op ved vort næste bestyrelsesmøde. For skal vi fortsæt være med på første række kræver det efteruddannelse og nytænkning.
Men med Hanne Højer, som ’formand-inde’ har vi nu fået et udvalg, der er ved at finde fodfæste. Den 19. marts i København er der et fodbold-udspil og flere ting i Jylland til efteråret er på tegnebordet, bl.a. et håndboldmøde. Men alt det vil vi selvfølgelig orientere mere om på hjemmesiden.

Vi har haft folk med på kurset Sport uden grænser i november i Bruxelles og Lausanne. Og de 14 deltagere skulle efter sigende både have haft en sjov tur og udbytterigt kursus, som bl.a. vor næstformand Steen Ankerdal stod bag. At det var hårdt at være tilrettelægger kunne vi ved selvsyn læse i det sidste nummer af Den Gyldne Pen.

Vi giver igen i år tilskud til Play the game i DGI-byen i København. Vi kender endnu ikke programmet, men Jens Sejer Andersen, der er manden bag, har lovet os, at se positivt på om enkelte DS-medlemmer kan få specialtilbud om at deltage i eller nogle af programpunkterne.

I april stod Danske Sportsjournalister bag den Nordiske Kongres i København.
Lad mig slå fast at udvalget bag kongressen, fik et fornemt program op at stå. Og heldigvis har mange af deltagerne efterfølgende rost dagene i København.
Jeg var selv en af mændene bag, men vil alligevel her ved denne lejlighed dele roser ud til Mads Wehlast, Poul Erik Andersson, Rasmus Bech, Tommy Poulsen og Jørn Højmark, der lavede et fortrinligt forarbejde.

Selv om det hele gik godt, må vi efterfølgende ikke stille os tilfreds. Og det gjorde jeg heller ikke.
Nu er der 10 år til, at vi selv igen skal på banen, men hen over sommeren gjorde jeg kongressens aktiviteter op. Og efter mine mange år som deltager på den Nordiske Kongres, blev jeg bestyrket om en ting.
Fornyelsen har manglet.

Derfor skrev jeg et brev til formændene i de øvrige nordiske lande. Skal det nordiske samarbejde bestå – hvilket jeg selvfølgelig synes, det skal, må vi hele tiden udvikle vore kongresser. Det er de heldigvis også blevet – men ikke nok.
Derfor foreslog jeg i brevet, at fremtidige kongresser bør bygges op omkring et tema. Det kunne f. eks. være oplagskrisen på tabloidaviserne. Det kunne være internet-problematikken eller tv-sportens indtog i den nordiske og globale idrætsverden. Eller måske et større doping-seminar.
Hvis man gjorde ’en del’ af den nordiske kongres, fik man måske de ’rigtige’ mennesker med på kongressen. Dem der lige netop brænder for det eller de temaer, som arrangørlandet lægger op til.

Selvfølgelig skal det kulturelle og kammeratlige bibeholdes, men en stramning på det faglige plan bør opprioriteres.
Foreløbig er brevet sendt i august sidste år. Jeg fulgte så op på det, da jeg i januar var til formandsmøde i Stockholm. Her kom man frem til, at det måske ville være godt, hvis den siddende formand var ’født’ medlem af den nordiske kongres, idet man så kunne slå to fluer med et smæk, ved også at bruge den nordiske kongres til et nordisk formands-møde, hvor der også kunne diskuteres andre ting, f.eks. UEPS eller AIPS-problemstillinger. Den nordiske kongres holdes næste gang i den finske by Rovaniemi – i april/maj 2003. Og så må vi se hvad vore finske venner har fundet på.

I april er der UEPS- og AIPS-møde i april, hvor jeg deltager. På vort møde i Stockholm blev vi enige om at bakke op omkring Leif Nilsson, som formand for UEPS.

Vi i bestyrelsen havde prøvet at finde en dansk kandidat til en UEPS-post, men ingen af de forespurgte viste nok interesse. Skulle der sidde en her i salen, der kunne tænke sig at arbejde for DS nationalt og dermed også internationalt, så tag kontakt til mig.

Vi kan ikke nå det til denne kongres, men har så et år til at køre vedkommende i stilling. Mødet i Stockholm har jeg fortalt om på hjemmesiden, men det skal da lige med, at vi til næste års kongres vil foreslå, at Continentale-præsidenter for fremtiden får status af vice-præsidenter i AIPS. Det vil give de Continentale præsidenter mere respekt. I dag føler Leif Nilsson ikke, at han som UEPS-formand har den gennemslagskraft, som en UEPS-formand bør have i AIPS.

Vi er heldigvis nu blevet en så stor og anerkendt organisation, at vi tages alvorligt. Vi bliver ofte taget med på råd, når der skal arrangeres sportsbegivenhede
r eller når der skal ombygges på stadion eller i haller.
Sportsarrangørerne er – heldigvis – klar over, at også presseforholdene er vigtige.
Men alligevel er det ikke altid, at vi bliver forstået. I hvert fald har kasserer Flemming Olesen oplevet en kedelig ting.
Da Viborg stadion stod foran ombygning, blev Danske Sportsjournalister inviteret med til et møde den 24. august 2001. Flemming Olsen repræsenterede foreningen og fortalte om vore forslag og ideer til indretning af pressefaciliteterne. Det hele mundede ud i et referat, som vi helt kunne gå ind for.

På et opfølgende besigtigelsesmøde den 18. februar fik Olesen nærmest et chok, eller i hvert fald en ubehagelig overraskelse, da han kunne konstatere, at man havde ’gemt’ samtlige pressepladser – også tv og radio – bag spær, der holder taget. Ingen af de 24-26 pressepladser vil, som det ser ud nu, have 100 procent frit udsyn over banen.

Danske Sportsjournalister ved Olesen skrev selvfølgelig dagen efter et brev til bygherren på Viborg stadion, hvor vi gjorde opmærksom på, at vi var helt uforstående over for, at en arkitekt kan finde på at skruen en sådan løsning sammen. Det ligner mangel på respekt for det arbejde, vi som sportsjournalister skal udføre.
Indretningen generelt i pressesektionen er optimal, så vi afventer spændt om Danske Sportsjournalisters nye henvendelse kan rette op på de fejl, som er ved at opstå. Olesen har også, som en anden arkitekt, fortalt, hvordan det hele kan løses, så nu venter vi spændt på, om han får nyt arkitekt-job hos Skanska eller om vi får lov til at beholde vores kasserer.

Jeg vil også lige fortælle, at den hotel samarbejds-aftale, som vi indgik sidste år med Accor-hotellerne, ikke længere eksisterer. Vi fandt ud af, at aftalen ikke længere var til vores med kun til hotellets fordel, og så ville vi ikke være med. Mange fra provinsen har special-aftaler med hoteller, så foreløbig vil vi ikke lave nye aftaler. Kommer der henvendelser fra en kollega om hotelfaciliteter i Provinsen eller i København, er jeg overbevist om, at alle vore medlemmer vil hjælpe han eller hende med en hotel-kontakt.

Nu er det sådan, at en formands/bestyrelses beretning burde kunne overstås på få minutter. Vores fortrinlige hjemmeside fortæller os alt. Net-doktor Tommy arbejder altid, og når man kommer op om morgenen, kan man være sikker på, at der er nyt på skærmen. Der bliver lagt flest nyheder på mellem 24 og 04.

Vi kan være stolte af vor hjemmeside, men debatsiden står dog ofte stille. Og det er synd. Specielt var jeg overrasket over, at der ikke var flere, der reagerede på Steen Ankerdals oplæg om etik og moral på sidste års generalforsamling. Tiden tillod ikke den debat, men da vi lagde Ankerdals oplæg ud på debatsiden, kunne alle blande sig. Men der var en larmende tavshed.

Alt for få tør ’sige noget’. Jeg er overbevist om, at der er mange, der brænder for at sige noget om hist og pist. Og er der nogle, der lige skal have et godt råd, før de sætter sig til tasterne, er netdoktor Poulsen altid parat. Jeg vil opfordre til, at debatten springer lystigt i det kommende år. Hjemmesiden bliver endnu mere levende. Vi skal simpelthen ind på DS hver dag.

Jeg har også i mine ledere i Den Gyldne Pen fortalt om tingenes tilstand, ligesom bestyrelsen på hjemmesiden har fortalt om de møder, som vi har deltaget i nationalt og internationalt.

Senere vil kasserer Olesen fortælle om den økonomiske og AIPS-kort situationen, men før jeg slutter helt af, skal jeg selvfølgelig takke kollegaerne i bestyrelsen for arbejdsåret- og indsatsen.

Når vi når frem til valgene vil forsamlingen se, at Leif Rasmussen fra Fyens Stiftstidende har valgt at trække sig fra bestyrelsen efter to år. Og det har ikke noget med madproblemerne sidste år at gøre.

Vi kan godt her i denne sluttede kreds fortælle, at Leif Rasmussen ikke 100 procent har kunnet være med på sidelinien. Det opdagede han, og på et tidligt tidspunkt fortalte han os, at han stoppede i dag. Men at han selvfølgelig ville står for generalforsamlings-arrangementet.
Vi er glade for de opgaver, som du nåede at løse, og skulle du en anden gang få mere tid og lyst til faglige opgaver i DS-regi, så kender du vejen til bestyrelsen.
Tak for denne gang Leif.

Flemming Thor Madsen sluttede sin beretning med en gave til Leif Rasmussen og med at orientere om Rasmus Bechs beslutning om at træde ud.
- Rasmus har fået lægens ordre om at geare ned, og derfor har han meddelt os, at han ønsker at trække sig ud af bestyrelsen. Vi tager hans beslutning til efterretning og vil invitere ham til det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, så han kan få sin velfortjente afskedsgave, sagde Flemming Thor Madsen.