Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyt fra efteruddannelsen

Mandag d. 25. marts 2002


Nyt fra efteruddannelsen

Månedens tilbud:
To seminarer.
Den journalistiske Efteruddannelse indbyder nu til to seminarer om
henholdsvis retspolitik og Danmarks rolle som EU-formandsland.


Danmark som formandsland
Hvor går historien hen, når dansk politik drosler ned?
Om fem måneder vil der blive tørke på det indenrigspolitiske område.
Finanslov og udlændingeforlig vil være passé, og regeringens mest
fremtrædende medlemmer vil dårligt have tid til at beskæftige sig med dansk
politik. Fra den 1. juli får de nemlig travlt med at regere hele Europa.
Danmark overtager EU-formandskabet og skal være med til at planlægge EUs
fremtid, udvide Unionens medlemskreds og reformere dens politikker:
landbrug, fiskeri osv.
Er du klædt på til den indenrigspolitiske nyhedstørke og i stand til at
fylde huller i æteren og på papiret med interessante og indholdsrige nyheder
og analyser om EU og det danske formandskab? Hvis ikke, så fyld og forny det
journalistiske klædeskab, så du er klædt på til opgaven.

Endags seminar om det danske EU-formandskab med deltagelse af ministre,
embedsmænd og vigtige journalistiske kontakter for formandskabet, blandt
andre Europaminister Bertel Haarder og medlem af Konventet om EU's fremtid,
Henning Christophersen, fredag den 19. april i København.

Tid: 19. april
Sted: København
Pris kr. 500 (inkl. frokost)
Tilmelding senest: 12. april
Planlægning og mødeledelse:
Journalist Ole Ryborg, EU-korrespondent for Ugebrevet Mandag Morgen, og
journalist, lektor John Frølich, Danmarks Journalisthøjskole.
Arrangør: Den journalistiske Efteruddannelse i samarbejde med
Udenrigsministeriets Informationssekretariat.
Kursusnr.: 001473



Retsbevidsthed og
retssikkerhed
under forandring
19. og 20. april holder Den journalistiske Efteruddannelse seminar om
retssystemet og den opstramning af straffeloven, den nye regering har
indledt.
Blandt emnerne er uoverensstemmelserne mellem retsbevidsthed, strafudmåling
og retspraksis. Fra økonomisk kriminalitet og terrorpakke til gadevold,
voldtægt og pædofilisager.
Har retsvæsen og lægfolk de samme grænser? Forklarer retsvæsenet sig godt
nok? Er afstanden mellem juridisk teori og virkeligheden blevet for stor?
Dyrker politikerne egne interesser, når de kræver hårdere straffe - men ikke
sikrer, at det gennemføres? Vil lægfolks oplevelse af magtesløshed over, at
samfundet i visse situationer beskytter kriminelle mere end ikke-kriminelle,
i sidste ende være årsag til selvtægt?

Debattører er: forsvarsadvokat Jørgen Jacobsen, biskop Jan Lindhardt,
redaktør Anders Jerichow, Oberst Lars Møller, kriminalinspektør Per Larsen,
politisk kommentator ved TV 2 Peter Lautrup-Larsen.
Ordstyrer: Journalist Kirsten Larsen.
Tilrettelæggelse: Journalist, cand.psyk. Eva Arnvig

Tid: 19. april kl. 9.00 til 17.00 og 20. april 9.30 til 15.00
Sted: København
Pris: kr. 700 (inklusive frokost begge dage. Overnatning ikke inkluderet)
Tilmelding senest 12. april
Kursusnr.: 001522



Tilmelding til:
DjE
Høegh-Guldbergs Gade 4
8000 Århus C
Tlf. 8732 4500
Efteruddannelsen@dje.dk











---------------------------------------------------------------
Hvis du modtager denne besked ved en fejltagelse beder vi dig slette den og
give DjE besked, så vi kan få rettet fejlen.

Den journalistiske Efteruddannelse
Høegh-Guldbergs Gade 4
8000 Århus C
Telefon +45 87 32 45 00
Fax +45 87 32 45 90