Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Volleyball på Viasat Sport

Onsdag d. 10. april 2002

Følg Volleyball-DM på Viasat Sport

Damerne er klar. Herrerne skal ud i tredje og afgørende semifinalekamp

Årets DM-finaler i volleyball spilles på søndag i Århus Arena. Viasat Sport viser kampene direkte i alle tiders volley-eftermiddag søndag 14. april 2002.

Damerne først, og her er DHG Odenses piger brandvarme og guldhungrende efter deres to overbevisende semifinale-sejre. Spillerne på den anden side af nettet, der bærer klubnavnet Holte IF trykt over højre bryst, gled også problemfrit gennem semifinalerne og er mindst lige så Guld-tændte.

På herresiden kvalificerede HIK Aalborg sig i to kampe. Finalemodstanderen så længe ud til at blive Holte IF, der vandt første kamp på udebane mod DHG Odense og strøg i spidsen på hjemmebane med et knaldhårdt første sæt. Odense-gutterne fik dog vendt kampen, tvang den ud i femte sæt og sejtrak sejren i hus. Spændingen skulle således være garanteret, når de to hold nu skal ud i tredje og afgørende kamp på neutral bane torsdag aften i Århus.En kamp, der også vises på Viasat Sport.

Volleyball herrer, afgørende semifinale, på Viasat Sport:
Torsdag 11. april kl. 18.00
DHG Odense - Holte IF

Volleyball damer og herrer, finaler, på Viasat Sport
Søndag 14. april kl. 13.00
DHG Odense - Holte IF

Søndag 14. april kl. 14.30
HIK Aalborg - (DHG Odense eller Holte IF)
______________________________________________________________________
OBS: Ønsker du ikke at modtage presseinformation/sport fra TV3/Viasat kan du afmelde dig mailinglisten ved at skrive AFMELD til flg. mailadresse: soren.hedman@viasat.dk

______________________________________________________________________