Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ni timers fodbold på TV3

Torsdag d. 2. maj 2002


TV3 går "efter guldet" ifb. med fodboldkampen FCK - BIF:


Ni timers fodbolddækning søndag 12.maj fra kl. 12.00 – 21.00


Fodbold-seerne på TV3 kan på linje med sidste år se frem til en massiv tv-dækning af den næstsidste runde i årets SAS-liga, hvor afgørelsen af årets danske mesterskab med stor sandsynlighed vil finde sted. Rammen er braget i PARKEN mellem de forsvarende mestre fra FC København og vicemestrene fra Brøndby I.F.


Onside-redaktionen arbejder i disse dage på højtryk for at forberede den massive dækning, hvorfor alt endnu ikke er endeligt på plads.


Men d.d. kan vi oplyse, at Jakob Kjeldbjerg er - direkte fra PARKEN – seernes vært fra kl.12.00, hvor optakten og ikke mindst nedtællingen til en af årets mest interessante kampe begynder. Inden kampen byder Jakob Kjeldbjerg velkommen til både seerne og ikke mindst en række gæster i livestudiet i Nationalarenaen. Og allerede nu kan han løfte sløret for, at der for seerne bliver mulighed for at se eller gense begge klubbers mål i indeværende sæson mv. Der bliver naturligvis også et gensyn med klip fra den tilsvarende kamp sidste år, hvor FCK vandt 3-1 og sikrede sig det danske mesterskab.


Onside-redaktionen har op til den massive fodbolddækning forberedt både portrætter af de to holds største profiler samt været en tur i Norge, hvor FCK’s gamle anfører, Ståle Solbakken, bor i dag. I optakten får seerne desuden en vurdering af de to holds styrker og svagheder – og Onside giver karakterer på både de stærke og de svage sider på hvert hold. Onside følger også spillernes ankomst til Parken, fans i og rundt om PARKEN mv. før kampen fløjtes i gang kl. 15.00.


Fra kl. 15.00 – 17.30 sender TV3 direkte fra braget i PARKEN, hvor Carsten Werge sammen med en endnu unavngiven medkommentator guider seerne gennem kampen .

Efter kampen er der et væld af interviews på sidelinjen og i studiet hos Jakob Kjeldbjerg.


Men det er absolut ikke kun DM-titlen, der evt. afgøres i næstsidste spillerunde. I SAS-ligaen er spændingen mht. nedrykning mindst lige så intens som kampen om guldet. Kl. 17.30 – 19.30 kan seerne forskudt følge hele den - måske - altafgørende bundgyser mellem Silkeborg og Vejle. Det er Svend Gehrs, der kommenterer den kamp.


Kl. 19:30 stiller TV3 ind på Onside, hvor studieværten Line Baun Danielsen frem til kl. 21.00 følger op på alle søndagens kampe i den måske altafgørende næstsidste runde af SAS-ligaen. Og uanset hvor et evt. DM-guld måtte havne, hvis det da bliver endeligt afgjort søndag 12. maj, er Onside klar til at følge en evt. guldfest. Onside byder desuden på et besøg hos VM-aktuelle Stig Tøfting.

PS: Det er absolut ikke hverdag i dansk TV, at en tv-station rydder sendefladen og sender ni timers fodbolddækning i træk. Da TV3 gjorde det sidste år, fulgte 327.000 seere i gennemsnit selve fodboldkampen mellem FCK og BIF. Igennem de dengang 8 timers fodbolddækning var der næsten en million danskere inde og se fodbold i løbet af dagen. I gennemsnit fulgte 180.000 seere alle otte timer.

Der er lagt foto ud på TV3s pressesite

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

OBS: Ønsker du ikke længere at modtage presseinformation/sport fra TV3/Viasat Sport kan du afmelde dig mailinglisten ved at skrive AFMELD til flg. mailadresse: soren.hedman@viasat.dk

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Med venlig hilsen
Søren Hedman
Pressechef, Viasat/TV3
3+, TV1000, TV1000 Cinema, Viasat Sport
Direkte: +45 77 30 55 30
Mobil: +45 40 57 97 15