Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

God udvikling

Lørdag d. 18. september 1999

Flere dagblade har ondt i økonomien i øjeblikket. Det er især annoncemarkedet, der svigter, men nu er der en ny udvikling på vej.
Lavpriskæden Fakta, der bl.a. er sponsor for et professionelt cykelhold i Hammel, har besluttet at stoppe omdelingen af de gratis tilbudsaviser - ialt 60 millioner om året og satse annoncekronerne på dagbladsannoncer i stedet.
Hvis andre store virksomheder indser, at det store læs af tilbudsaviser, der fylder vore containere uge efter uge, er spild af penge - og i stedet køber annoncer i de aviser, folk betaler for, kan det give dagspressen nye tider, så punkt 1, 2 og 3 på redaktionsmøderne ikke længere skal handle om nedskæringer og besparelser.