Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

PRTM: Motorsport

Onsdag d. 8. maj 2002



ELEKTRONISK NYHEDSBREV

ONSDAG, 8. MAJ 2002


SPIL PÅ DTC
Weekenden d. 11-12 maj afvikler Aarhus Automobil Sport i samarbejde med promotor Peter Elgaard åbningsløbet på Jyllands Ringen v. Silkeborg, hvor hovedattraktionen bliver sæsondebuten i Danish Touringcar Championship (DTC). Som noget nyt kan nævnes at man nu kan spille på resultatet i klassen via Dansk Tipstjeneste. Man har mulighed for både at spille på hvem der vinder søndagens finale, og tillige hvem der kommer i top 3 i finalen. Tipstjenestens favoritter til at vinde finalen er John Nielsen, England, og Henrik Larsen, Gudme, idet de giver indsatsen 4,5 gange tilbage i tilfælde af sejr.
Foruden DTC er de fleste andre asfaltklasser repræsenteret i åbningsløbet, herunder Formel Renault, Yokohama Cup, Citoên Saxo Cup m.fl.
Ved DTC-pressemødet efter søndagens sejrscermoni overrækker DASUs Formand C.C.Hansen og Formanden for DASUs rallyudvalg Arne Pagh vindertrofæet for FIA Teams Cup 2001 til Henrik Lundgaard. Som sidste år kan løbet følges "live" på TV2 Zulu søndag kl. 12 -17.
For yderligere information,
se www.tv2.dk , www.dtc-net.dk , www.bilsport.dk , http://henrik-lundgaard.dk/index1.html

NORDISK MESTERSKAB I ØKO-LØB
Motorklubben Centrum på Fyn er d. 10 og 11 maj arrangør af 1. afdeling af Nordisk Mesterskab i Økonomiløb. Løbet er samtidig 2. afdeling af DM. Suzuki-Økonomiløb 2002 udskrives i 11 klasser.
For yderligere information, se www.mkc-sport.dk

JORDBANELØB I NØRLUND
Ikast og Omegns Motorklub åbner sæsonen på Nørlundbanen med Folkerace Cup og Cross Cart søndag d. 12 maj.
For yderligere information, se www.ikastmk.dk

KIESA I ØSTRIG
Den danske Formel 3000 kører Nicolas Kiesa kører lørdag d. 11 maj årets 4. afdeling af FIAs Internationale Formel 3000 Mesterskab på A1-Ring i Østrig. Som altid køres løbet i forbindelse med Formel 1. Formel 3000-løbet kan følges direkte på Eurosport lørdag kl. 15, mens Formel 1 vises på DR 1 søndag kl. 14.
For yderligere information, se www.kiesa.com , www.f3000.com , www.psm-racingline.com

EM I KARTING STARTER
På Amfing-banen ved München i Tyskland indledes sæsonen i den fornemme Formel A klasse i karting i dagene 10-12 maj.
Danmark er repræsenteret ved 5 kørere, heriblandt de to Team Danmark støttede talenter Thomas Jensen og Christian Jørgensen. De 3 øvrige er Réne Hoff, Jacob Bachiry og Søren Petersen.
For yderligere information,
se www.team-plumber.dk , http://hjem.get2net.dk/thomasjensen , www.vroom.it

DANSKERE I SKOTLAND
De to danske Formel 3 kørere Ronnie Bremer og Jesper Carlsen er til start ved 4. afdeling af det britiske Formel 3 mesterskab, der køres 11-12 maj på Knockhill i Skotland.
For yderligere information, se www.ronniebremer.com , www.jespercarlsen.com

ØVRIGT
Yokohama Mesterskabet i Rallyspecial og Sommerturnering i Bilorientering, Jysk/Fynsk Mesterskab i Manøvre- og Specialprøver samt øvrigt: se www.dasu.dk