Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Høje seertal til FCK-Brøndby

Mandag d. 13. maj 2002

Seerne tog flot imod 9 timers Onside med
FCK - BIF-kampen som højdepunkt:

Mest sete danske klubkamp på TV3



TV3 og Onside-redaktionen kan i dag glæde sig over at turde forsøge at overgå sidste års fodbolddækning på TV ved næstsidste runde af SAS-Ligaen. Dengang sendte TV3 otte timers TV med både optakt, selve kampen og efterfølgende opsummering i Onside mv.


I år havde TV3 sat sig for at overgå sidste år - med hele ni timers fodbold-tv fra kl.12.00 - 21.00. Og man kan med baggrund i Gallups TV-metertal roligt sige, at seerne tog flot imod den massive fodbold-satsning:

Over en million danskere så i går mindst et minut af de ni timers fodbolddækning - helt præcist 1,194.000 seere, mens gennemsnitstallet for samtlige ni timer er 199.000 seere. Selve kampen FCK - BIF blev i fjor fulgt af 327.000 seere i snit. Gårsdagens kamp blev set af ikke færre end 422.000 seere i snit - en stigning på 29 procent. Selve optakten blev i fjor fulgt af 74.000 seere i snit, mens gårsdagens optakt blev fulgt af 125.000 seere. Efter gårsdagens kamp blev hele runden gennemgået i Onside med Line Baun Danielsen som vært - og her fulgte 183.000 seere i snit udsendelsen. Det er en stigning i forhold til sidste år på 28 procent. Sidste år fulgte 178.000 seere i snit de 8 timer. I går fulgte 199.000 seere i snit de ni timer på TV3. Kampen i går blev dermed den hidtil mest sete danske klubkamp på TV3. Kampen i går med 422.000 seere slår nemlig den tidligere rekord fra marts 1999, hvor 402.000 seere fulgte med, da Brian Laudrup løb ind til sin debut hos FCK - på Brøndby Stadion mod BIF.

”Det er naturligvis glædelige seertal - og en bekræftelse af, at Viasat har gjort det rigtige ved igen at satse stort på dansk klubfodbold. Onside-redaktionen er desuden blevet suveræne til at lave live-tv – med et enormt set-up på niveau med det absolut bedste, man finder andre steder i Europa. Onside’s superslow-kameraer fangede bl.a. alle situationer og når man i disse dage intenst diskuterer, om der var straffe eller ej, er det jo en fornøjelse, at fotograferne har fanget alle de omdiskuterede situationer. Vi er naturligvis utrolig glade for de flotte seertal, og vi ser frem til på torsdag at lukke fodboldsæsonen i SAS-Ligaen, ligesom vi efter VM ser frem til at byde seerne velkommen til næste sæson - med både SAS-Ligaen og UEFA Champions League på TV3 og 3+”, siger sportschef på Viasat Sport, Flemming Kjellerup.

Yderligere oplysninger om tv-dækningen 12. maj 2002 mv. kan fås hos sportschef Flemming Kjellerup på tlf. : 32 69 99 99.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

OBS: Ønsker du ikke længere at modtage presseinformation/sport fra TV3/Viasat Sport kan du afmelde dig mailinglisten ved at skrive AFMELD til flg. mailadresse: soren.hedman@viasat.dk

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------