Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

DM-rally på TvDanmark 1

Torsdag d. 23. maj 2002




Pressemeddelelse
Torsdag den 23. maj 2002


DM Rally på TvDanmark 1


Anden afdeling af DM i rally 2002 kan ses på TvDanmark 1
lørdag den 25. maj kl. 16.05

TvDanmark 1 blænder op for anden afdeling af det danske mesterskab i rally.
Anden af de i alt fem afdelinger er Dragon Niels Kjeldsens Rally omkring Give.
Der venter kørerne en fin kombination af grus- og asfaltveje.

De fleste af deltagerne har 230 kilometer i hjulene fra første afdeling, men en
lille håndfuld kørere er først blevet klar med deres biler til anden afdeling.
For dem er der ikke plads til fejltagelser, hvis de skal hænge på i den samlede
stilling. To dage - i dagslys og mørke - på asfalt og grus. Udfordringer er der
nok af i anden afdeling af det danske mesterskab i rally.

Jørgen Pilgaard/ Freddy Pedersen vandt første afdeling i Randers i gruppe A, men
tæt fulgt af Ove Pedersen/ Peter Andersen i Toyota Celica GT Four. De tidligere
danske mestre i gruppe N, Steen Andersen/ Peter Agerbo i Mitsubishi Lancer lå
længe med fremme, men sluttede lige uden for podiepladserne.

Pilgaard siger om anden afdeling:
"Jeg er klar over, at det bliver svært i Give, hvor en stor del af underlaget er
grus. Vi får det svært mod firehjulstrækkerne, men vi er særdeles forberedte",
siger Pilgaard, som altså er klar i sin Peugeot 306 MAXI.

Så det skal blive spændende at følge anden afdeling, og se om Pilgaard/ Pedersen
kan presses i den samlede stilling.

TvDanmark 1 sender fra Dragon Niels Kjeldsens Rally og er med hele vejen til den
afsluttende DM-prøve i Aabenraa 18.-19. oktober.

Lørdag den 25. maj 2002 på TvDanmark 1 kl. 16.05.






For yderligere oplysninger:
Kontakt venligst TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, 32 69 96 78/ 21 71
96 78.



(See attached file: DM Rally anden afdeling.doc)




-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Facts om TvDanmark

Vidste du, at TvDanmarks seere går mere i biografen end TV2s seere?

27% af TvDanmarks seere går i biografen minimum 1 gang om måneden. Det
tilsvarende tal for TV2 er 21%.
Kilde: Gallup tv-meter, 1. kvartal 2002. Personer 15-30 (set min. 5 minutter)