Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Dramatisk VM-start

Tirsdag d. 28. maj 2002

Allerede inden den første kamp har det været en dramatisk start for de danske reportere ved VM i Japan og Korea.

Kristian Boye, udsendt medarbejder fra Ritzaus Bureau, måtte køres på sygehuset med udrykning i Japan, men heldigvis viste undersøgelsen, at der "kun" var tale om stress og overbelastning under det hårde arbejdspres.

Kristian Boye valgte dog at tage hjem til Danmark, og RB har i stedet sendt Henrik Søe af sted med kurs mod Korea.

Mads Wehlast (Ekstra Bladet) kom ud for en dramatisk dehydrering i flyet fra Frankfurt til Seoul, og han blev behandlet af flypersonalet. Han var dog helt frisk igen, da flyet landede i Seoul. Han havde ganske enkelt fået fot lidt væske.

De danske reportere arbejder i 30 grader i det sydlige Korea, og det er arbejdsforhold, der kræver vand - masser af vand - for at undgå dehydrering.