Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodbold på TvDanmark 1

Fredag d. 26. juli 2002




Pressemeddelelse
Fredag den 26. juli 2002


Real Madrid - Liverpool direkte på TvDanmark 1

Der bliver fodbold af høj international klasse, når Real Madrid afvikler den
årlige Trofeo Bernabeu, en træningsturnering for nogle af verdens absolut bedste
klubhold. Turneringen er i år med til at markere Real Madrids 100-års jubilæum.
Foruden værterne deltager Liverpool, Bayern München og AC Milan med
danskertrioen Jon Dahl Tomasson, Thomas Helveg og Martin Laursen. Så det er fire
tophold fra fire af de store ligaer, som prøver kræfter før sæsonstart.

TvDanmark 1 varmer op til efteråret med denne lækkerbisken. Fredag den 2. august
tager værterne Real Madrid mod det engelske storhold Liverpool. Zidane, Figo og
Raul starter sæsonforberedelserne i denne kamp mod et Liverpoolhold, som i år
satser på at komme helt til tops i den engelske Premier League. Ud over de
etablerede stjerner med Michael Owen og Emil Heskey i front, er der lagt op til
et spændende bekendtskab med Liverpools nyerhvervelse, El-Hadji Diouf.
Senegaleseren var en af de helt store stjerner på det afrikanske mandskab under
VM-slutrunden.

Lørdag går de danske spillere i aktion. Italienske AC Milan har som bekendt
hentet Jon Dahl i hollandske Feyenoord, og Trofeo Bernabeu er turneringen, der
kan give et fingerpeg om, hvordan den danske VM-topscorer p.t. står i forhold
til resten af den stjernepækkede Milan-midtbane med blandt andre Clarence
Seedorf og Rui Costa.

TvDanmark 1 følger naturligvis turneringen til dørs. De to ovennævnte kampe
spilles som semifinaler, og søndag sendes både kampen om 3.- 4. pladsen og
finalen.

Trofeo Bernabeu på TvDanmark 1:

Fredag den 2. august 2002, kl. 21.25:
Direkte, Real Madrid - Liverpool. Kommentator: Peter Grønborg.

Lørdag den 3. august 2002, kl. 23.45:
AC Milan - Bayern München. Kommentator: Peter Grønborg.

Søndag den 4. august 2002:
Kl. 18.40: Kampen om 3.- 4. pladsen, kommentator: Peter Grønborg.
Kl. 21.25: Finale, kommentator: Peter Grønborg.


For yderligere oplysninger:
Kontakt venligst TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf.: 32 69 96 78/
21 71 96 78.


(See attached file: PRM Trofeo Bernabeu.doc)







-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Facts om TvDanmark

Vidste du, at TvDanmarks seere er storforbrugere af Internettet?
35% af TvDanmarks seere bruger Internettet dagligt. Det tilsvarende tal for TV2s
seere er 32%.

Kilde: Gallup tv-meter, 1. halvår 2002. Personer 15-44