Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Motorsport på TvDanmark 1

Fredag d. 2. august 2002




Pressemeddelelse
Fredag den 2. august 2002



Tom Kristensen mod Jan Magnussen


I morgen, lørdag, venter der seerne endnu en duel mellem Danmarks to bedste
racerkørere. TvDanmark 1 sender direkte fra sjette afdeling af American Le Mans
Series, der afvikles i Trois Rivieres i Canada. De to danskere betegner begge
banen som snæver og ujævn, hvilket kan betyde en skarp og tæt duel, præcis som
tilfældet var for fjorten dage siden i Washington.

Jan Magnussen sejrede med blot 0.7 sekund til Tom Kristensen i femte afdeling,
efter et særdeles publikumsvenligt race, hvor de to danskere skiftedes til at
føre løbet. Tom Kristensen fører stadig i den samlede stilling i årets serie.
Han ser frem til løbet i morgen, men har dog sidste løb klart i erindringen:

- Panoz skal vide, at vi tørster efter revanche, og selv om vi fører
mesterskabet, så kommer vi ikke for at køre taktisk eller defensivt. Kan jeg få
en duel med Jan i Canada, som vi havde det i Washington, så bliver der i hvert
fald noget for publikum at se på, - siger Tom Kristensen.

Jan Magnussen mener, at Audi igen er favoritter, men håber at gentage sejren fra
femte afdeling:

- Vi har en langt større chance på de snævre bybaner, men Trois Rivieres
skulle samtidig være meget ujævn, hvilket tidligere har givet os problemer. Vi -
Panoz - har dog fået et nyt støddæmperprogram, så vi er meget opsatte på at give
Audi kamp til stregen, - siger Jan Magnussen.

Trois Rivieres i Canada er en meget smal bane, så trafikken i forbindelse med
overhalinger af de langsommere GT biler kan gå hen og blive afgørende for
udfaldet af sjette afdeling, som altså med stor sandsynlighed igen kan blive en
danskerduel i forreste række.

American Le Mans, sjette afdeling direkte fra Trois Rivieres, Canada:

Lørdag den 3. august 2002 kl. 20.30 på TvDanmark 1.
Kommentatorer: Morten Remar og Nicolas Kiesa.

For yderligere oplysninger, TvDanmarks presseafdeling:
Torben Sørensen, tlf.: 32 69 96 78/ 21 71 96 78.

(See attached file: PRM Trois Rivieres.doc)







-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Facts om TvDanmark

Vidste du, at TvDanmarks seere er storforbrugere af Internettet?
35% af TvDanmarks seere bruger Internettet dagligt. Det tilsvarende tal for TV2s
seere er 32%.

Kilde: Gallup tv-meter, 1. halvår 2002. Personer 15-44