Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Brøndby på TvDanmark 1 - hvis...

Tirsdag d. 6. august 2002




Pressemeddelelse
Tirsdag den 6. august 2002

Rosenborg - Brøndby på TvDanmark 1

TvDanmark 1 har netop sikret sig de eksklusive tv-rettigheder til Brøndbys
udekamp mod Rosenborg i 3. og sidste kvalifikationsrunde til Champions League.
Først skal Brøndby dog i morgen aften overvinde Dinamo Tirana fra Albanien i
anden runde, en kamp som også sendes på TvDanmark 1.

Såfremt Brøndby kvalificerer sig til mødet med nordmændene, sender TvDanmark 1
den 14. august kl. 20.00 den første kamp i tredje runde fra Rosenborgs
hjemmebane Lerkendal.

Brøndby vil på et totalt fyldt stadion i Trondheim møde et hold med særdeles
gode traditioner i Champions League. Nordmændene kan kvalificere sig for 8. gang
i træk til den prestigefulde turnering.

Den ventede kamp mellem Brøndby og Rosenborg bliver samtidig en kamp i kampen
mellem Brøndbys nye cheftræner, Michael Laudrup og den tidligere cheftræner, Åge
Hareide. Hareide tiltræder officielt som cheftræner i Rosenborg til nytår, men
allerede nu har han et ord at skulle have sagt i Rosenborg.

Det bliver Laudrups og Brøndbys nye spillesystem mod en sandsynlig kalkuleret
norsk defensiv, som den er kendt fra de sidste 5-6 år i international fodbold.
Brøndby synes at have en reel chance for at kvalificere sig til det forjættede
land - Champions League. Rosenborg ligger p.t. på andenpladsen i Norges bedste
række, Tippeligaen, efter en noget svingende sæsonstart, hvor spillet ikke har
været flydende. Omvendt er det et norsk hold med masser af erfaring - og succes
- fra Champions League, der venter forude.

Mens Brøndby først skal overvinde Dinamo Tirana, ser nordmændene frem til en
kamp mod danskerne:

- Det er selvfølgelig en fordel for os, at vi nu har Åge Hareide. Han kender
Brøndby godt og har mulighed for at se dem i aktion i den bedste danske række
før kampen. Vi skal være godt forberedte og har forhåbninger om at komme i vores
ottende Champions League i træk, siger Rosenborgs sportsdirektør Rune Bratseth
til klubbens hjemmeside.

Champions League kvalifikation på TvDanmark 1:

Den 7. august 2002, kl. 19.55: 2. kamp i 2. runde: Dinamo Tirana - Brøndby IF
Den 14. august 2002, kl. 20.00: 1. kamp i 3. runde: Rosenborg BK - Brøndby IF
(Med forbehold for samlet Brøndby-sejr i 2. runde)

For yderligere oplysninger:
Kontakt venligst TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, 32 69 96 78/ 21 71
96 78.

(See attached file: PRM CL-kval.doc)







-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Facts om TvDanmark

Vidste du, at TvDanmarks seere er storforbrugere af Internettet?
35% af TvDanmarks seere bruger Internettet dagligt. Det tilsvarende tal for TV2s
seere er 32%.

Kilde: Gallup tv-meter, 1. halvår 2002. Personer 15-44