Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Bundesligafodbold på TvDanmark 1

Fredag d. 9. august 2002





(See attached file: Anpf - logo 1.jpg)(Må kun bruges i forbindelse med omtale af
TvDanmarks programmer)


Pressemeddelelse
Torsdag den 8. august 2002

Anpfiff - nyt program på TvDanmark 1

Allerede i morgen går TvDanmark 1s nye fodboldprogram, Anpfiff, i luften.
Anpfiff - det tyske ord for Kick Off - er som navnet antyder 100% tysk
Bundesligafodbold. Dermed følger TvDanmark 1 op på det seneste års udsendelser
fra den bedste tyske række. Anpfiff vil fremover følge tysk fodbold tættere og
mere intenst, end det nogensinde før er set på dansk tv.

Anpfiff sender fast hver lørdag kl. 15.00 med Steen Ankerdal som vært i studiet,
hvor han sammen med relevante gæster vil analysere spillere, hold og kampe. Den
direkte transmission kl. 15.25 følges op af et sammendrag fra en af rundens
andre interessante opgør. Søndag sluttes runden af med en kamp - direkte på
TvDanmark 1 - kl. 17.25. Anpfiff vil selvfølgelig også være på pletten, når
kampene i den tyske Bundesliga afvikles på andre tidspunkter.

Når Anpfiff går på banen betyder det samtidig, at de danske seere får mulighed
for at følge Ebbe Sand. Christian Poulsen, Søren Colding, Thomas Rytter, Kim
Madsen og en række andre danske spillere i en af Europas bedste fodboldrækker.
Anpfiffs vært Steen Ankerdal er sikker på, at der er en rigtig godbid i form af
topfodbold på vej til seerne:
- Tyskland blev nummer to ved VM og de tyske klubber var med helt fremme i de
europæiske turneringer i sidste sæson. Topklubberne Bayern München, Leverkusen
og Dortmund har brugt mange millioner til nye spillere, på trods af det
stagnerende transfermarked. Anpfiff bliver et spændende program med en spændende
turnering.
.
Anpfiff er 100% Bundesligafodbold, og fokuseringen på den bedste tyske række er
helt bevidst:
- Vi havde sidste sæson særdeles gode erfaringer med Bundesligaen. Der er knald
på kampene, fyldte stadions og en skrap konkurrence, som gør, at turneringen
ofte først afgøres i sidste runde. Og så er der hver uge store internationale
stjerner og en række af de bedste danske spillere i aktion. Som tv-produkt er
Bundesligaen ganske enkelt en fremragende vare, og derfor vælger vi nu med
Anpfiff at give ligaen en endnu tættere dækning, siger TvDanmarks sportschef
Martin Dalgaard.

Fokuseringen på tysk fodbold bliver fulgt op af en internet-side,
www.anpfiff.dk, hvor seerne kan følge de sidste nyheder fra tysk og
international fodbold 24 timer i døgnet. Siden starter op på fredag den 9.
august - samtidig med sæsonpremieren - og byder udover nyheder, spillerfacts,
statistik m.m. også på ugentlige kommentarer fra Steen Ankerdal og TvDanmarks
kommentator Peter Grønborg.

Anpfiff lægger ud med flg. program for de næste dage:

Fredag den 9. august 2002: Kl. 19.55, direkte: Borussia Dortmund - Hertha
Berlin.

Lørdag den 10. august 2002:
Kl. 15.00: Anpfiff, 100% Bundesliga med Steen Ankerdal.
Kl. 15.25: Direkte: Schalke 04 - Wolfsburg
Kl. 17.25: Sammendrag: Borussia Mönchengladbach - Bayern München

Søndag den 11. august 2002, kl. 17.25: Direkte, Hamburger SV - Hannover 96

For yderligere oplysninger:
Kontakt venligst TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, 32 69 96 78/ 21 71
96 78.


(See attached file: PRM Anpfiff.doc)








-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Facts om TvDanmark

Vidste du, at TvDanmarks seere er storforbrugere af Internettet?
35% af TvDanmarks seere bruger Internettet dagligt. Det tilsvarende tal for TV2s
seere er 32%.

Kilde: Gallup tv-meter, 1. halvår 2002. Personer 15-44