Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Bestyrelsesmøde: Spændende kurser

Torsdag d. 7. oktober 1999

Danske Sportsjournalister har fået et fortræffeligt samarbejde med Steffen Borch fra Den Journalistiske Efteruddannelse, takket være en utrættelig indsats af Rasmus Bech og Steen Ankerdal.

På bestyrelsesmødet redegjorde de for to efteruddannelseskurser i 2000.

Fra mandag den 13. til søndag den 19. marts:
Kursus om De Olympiske Lege.
Kurset omfatter bl.a. et besøg hos IOC's hovedkvarter i Lausanne i Schweiz.

Fra 8. til 12. maj:
Fascinationskursus.
Et kursus om at få sporten tilbage til rødderne, hvor spændingen og dramaet hersker frem for fup og svindelog doping.
Kurset afvikles på Fuglsø-Centret ved Ebeltoft.

Indbydelser til kurserne udsendes af Den Journalistiske Efteruddannelse i forbindelse med det traditionelle katalog, der bringes i "Journalisten".

Der er berammet plads til 16 deltagere på hvert af de to kurser, og de følger de almindelige regler for efteruddannelse med begrænset deltagertal.

- Steffen Borch er meget positiv over for samarbejdet med os, og jeg kunne forestille mig at udvikle samarbejdet med efteruddannelseskurser, der ikke er "snævre" sportskurser, f.eks. kunne det handle om at skrive bedre eller interview-teknik, sagde Rasmus Bech ved orienteringen på bestyrelsesmødet.