Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Gossip

Torsdag d. 7. oktober 1999

Danske Sportsjournalister er præget af kloge hjerner, dygtige skribenter, flittige reportere og energiske enere - men findes der i vores flok én eneste, der med god samvittighed kan sige, at man aldrig har lavet en fejl eller et fejltrin.

JO, der var én.

Jørn Højmark - mage til perfektionist skal man lede længe efter.
Folk, der har oplevet hans bilkørsel, lysbilledshow og arrangementer, ved, at det er det nærmeste, vi kommer det fuldendte medlem.

Netop derfor var vi rystet i vores grundvold, da vi modtog den nyeste månedsrapport fra udenrigsministeriet.
Under GLEMTE PAS med deraf følgende udstedelse af nødpas figurerer nemlig en hr. Jørn Højmark - og det skete netop, da han var på vej til Super Cup-fodboldkampen mellem Manchester United og Lazio.

Det fremgår også af ministeriets optegnelser, at den pågældende nåede frem til Monaco.

Med til Jørn Højmarks mange egenskaber hører også, at han kender til værdien af tavshedspligt.
Derfor er der - indtil dette øjeblik - ingen af hans arbejdskolleger i Politikens Hus, der er/var bekendt med denne usædvanlige forglemmelse.

---------------------------------------------------------

Rygter om, at Danske Sportsjournalister skulle have givet tilskud til Cathrin Terney-Tromborgs reportagerejse til Sydney, har ikke noget på sig.
Berlingske Tidende har betalt Cathrins rejse og ophold, og hun har - vederlagsfrit - lovet Danske Sportsjournalister en orientering om forholdene ved OL og fotos derfra til "Den Gyldne Pen".

----------------------------------------------------------