Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Bo Østlund skriver bog om Ebbe Sand

Mandag d. 9. september 2002



Brøndby, den 7. september 2002


PRESSEMEDDELELSE

Brøndby IF udgiver bog om Ebbe Sand

Den danske landsholdspiller Ebbe Sand får nu beretningen om sin nærmest eventyrlige karriere som fodboldspiller udgivet i bogform.

Bogen om Ebbe Sand, der er skrevet af Bo Østlund, udgives på Forlaget Brønden, der er en del af det børsnoterede fodboldselskab Brøndby IF.

Foruden fodboldeventyret om drengen fra Hadsund, der via Brøndby IF kom på landsholdet og blev spilleren, der på rekordtid nåede landskampjubilæum med 50 landskampe, giver bogen også en åbenhjertig beretning om den vanskeligste tid i hans liv med cancerdiagnose og efterfølgende operation.

”Jeg håber, at jeg med beretningen om min sygdom i bogen kan være med til at hjælpe andre, der bliver ramt af cancer.” siger Ebbe Sand.

Bogen kommer til salg i oktober. Ebbe Sand donerer halvdelen af sit honorar for bogen til organisationen ”Kræftens bekæmpelse”, hvor han er vicepræsident.


Med venlig hilsen
Brøndby IF Fodbold A/S