Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

RM: Team EDS-fakta

Søndag d. 22. september 2002

EDS-fakta sejr på sidste etape af Rheinland-Pfalz

5. og sidste etape gik over 163,3 km fra Zweibrücken til Saarburg, hvor det gik op og ned hele vejen. Allerede tidligt på etapen slap 8 mand fri, hvor Allan Johansen var med. Han var den bedst placerede rytter i klassementet, men med et minus på 7:22 til den førende rytter fik gruppen lov til at få et forspring på 4 minutter.

"Etapen sluttede med 2 runder af 15 km hvor det gik op og ned hele tiden. Allerede på den første bakke kører 3 mand væk fra fronten, det er Allan Johansen (EDS-fakta), Alexander Moss (Phonak) og Marcus Zberg (Rabobank). Allan var den der var bedst kørende så han satte tempoet i front. På en nedkørsel kort før mål styrter Zberg, så det bliver til en spurt hvor Allan slår Moss rimeligt suverænt. Da feltet kommer ind 4 minutter efter avancerer Allan til en 8 plads i slutklassementet. En rigtig flot sejr på en meget hård etape, der blev kørt i øsende regnvejr og masser af stigninger, men hvor alt lykkedes for Allan" slutter Peter Meinert.

P.g.a. styrt på den sidste nedkørsel mistede Bjørnar Vestøl sin samlede 3 plads, men kom i mål med få sekunders tidstab, så han sluttede løbet på en flot sammenlagt 5. plads. Denne placering indbringer ham 50 UCI point. Samme sum kan Allan Johansen indkassere med 35 point for 8 pladsen og 15 point for etapesejren. Løbet blev vundet af tyskeren Ronny Scholz fra Gerolsteiner.

Resulatet af sidste etape af Rheinland-Pfalz rundfahrt :

1. Allan Johansen, DEN, EDS-fakta
2. Alexander Moss, SUI, Phonak s.t.
3. Markus Zberg, SUI, Rabobank + 12 sek.

Foreløbigt samlet resultat :

1. Ronny Scholz, GER, Gerolsteiner
2. Chr. Pfannberger, GER, Team Nürnberg
3. Chr. Werner, GER, Team Nürnberg
4. Rolf Huser, GER, Team Coast
5. Bjørnar Vestøl, NOR, EDS-fakta
6. Peter Wrolich, AUT, Gerolsteiner
7. Ralf Grabch, GER, Telekom
8. Allan Johansen, DEN, EDS-fakta
9. Bram de Groot, NED, Rabobank
10. Gert van Bondt, BEL, CST

Hjemmeside : http://www.rheinlandpfalzrundfahrt.de/

For yderligere information kontakt assisterende sportsdirektør Peter Meiner på 22 10 38 42

Med sportslig hilsen
EDS-fakta