Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Interview med Steen Ankerdal

Torsdag d. 26. september 2002

Canal Digital bringer i sit nye oktobernummer et meget velskrevet interview med Steen Ankerdal.
Susse Winther har været i audiens hos DS-næstformanden.

Under mellemrubrikken "En udskældt branche" hedder det bl.a.:
- Vi (sportsjournalistikken) er absolut bunden af hierarkiet, men det sjove er, at det er os, der har det store publikum. Ikke de fine, der skriver, så ingen kan forstå det. John Idorn har engang sagt, at sportsjournalistikken i virkeligheden er den mest krævende journalistiske disciplin, for du skal være bredt orienteret for at lave noget kvalificeret. Du skal vide en masse om fysiologi, anatomi, skader, teknik, taktik, politik, religion, teambuilding, ledelse og økonomi for at give et fuldt billede.
- Min vigtigste funktion som sportsjournalist er at sætte noget i gang hos folk. At vække til eftertanke, så man kan erklære sig enig eller uenig. Deri ligger selvfølgelig også at provokere. Man skal ikke tage noget for givet, men stille spørgsmål. Være nysgerrig og skarp. Ofte er vi oppe mod folk med magt, som ikke nødvendigvis har lyst til at blive kigget i kortene, siger Steen Ankerdal bl.a. i opslaget på midtersiderne af Canal Digitals oktoberudgave.