Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Løgn og latin i "Ringen fri"

Lørdag d. 28. september 2002

Pressemeddelelse:

LØGN & LATIN
Ringen Fri på DR2 søndag den 29. september kl. 22.30


Det står i de 10 bud at man ikke må lyve. Alligevel hænder det at selv
garvede erhvervsfolk og/eller idrætsledere tyr til nødløgnen, når presset
fra pressen bliver for stort.

Fænomenet er vokset i takt med at Fondsbørsen har gjort sit indtog i
sports-spalterne.

Men er det rigtigt, at hensynet til de påberåbte "børsetiske regler" kan
overskygge almindelig moral og hæderlig omgang med sandheden?
Findes der gode undskyldninger for at små-lyve eller omgås sandheden lemfældigt?
Kan man som leder/træner i en børsnoteret fodboldforretning undgå at få problemer med altid at skulle sige sandheden og kun sandheden?

Debatprogrammet Ringen Fri på DR2 søndag den 29. september tager fat om nældens rod og diskuterer om dårlig løgn er blevet til god latin. Og ...
byder på eksempler på kendte, ukendte og påståede løgne i dansk sportsjournalistik.

De to træner-kollegaer Peter Rudbæk (tidl. AGF og AaB) og Ove Christensen, AB er ikke enige.
De stiller op i studiet over for hinanden. Det sammen med Fondsbørsens administrende direktør, Hans-Ole Jochumsen og journalist og debattør Sørine Godtfredsen.

I øvrigt medvirker adm. direktør i Parken A/S, Flemming Østergaard, journalisterne Steen Ankerdal og Jens Jørgen Brinch.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Redaktør Jens Harder
Højbjerg på 40 11 19 11.