Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodbold på Viasat Sport

Mandag d. 14. oktober 2002

SÅDAN BRUGES TV-BILLEDER TIL AT HJÆLPE FODBOLDDOMMEREN:

Spillereglerne giver både træner og dommer TV-hjælp

Viasat Sport tirsdag 15. oktober kl. 17.15

Tirsdag 15. oktober skaber to af SAS Ligaens førende klubber sammen med Viasat og dommerstanden fodbold-historie. For første gang vil dommeren i en fodboldkamp i Danmark nemlig få mulighed for at bruge TV-billeder til at dømme ud fra. Målet er at finde ud af, hvordan det kan gøres bedst - uden at det samtidig går udover den levende afvikling af en fodboldkamp.

Testen foregår under kampen i Parken i København på tirsdag, hvor FCKs 2. hold skal møde Brøndbys ditto i "Reserveholdsturneringen" for SAS Ligaens klubber. Turneringen slutter midt i november og evt. advarsler eller udvisninger i denne turnering tages ikke med i SAS Ligaens regnskab etc. Kampen sendes på Viasat Sport tirsdag aften.

Repræsentanter fra de to klubber, Torben Storm fra FCK og Kim Vilfort fra BIF, Onsides redaktør Jakob Kjeldbjerg samt dommer Kim Milton har aftalt nedenstående ramme omkring kampen:

1: De to klubbers trænere har hver to "time outs" pr. halvleg. (De markerer til 4. official, som ved næste stop i spil, giver tegn til dommeren, der efterfølgende tjekker situation på monitor ved midterlinjen)

2: 4.official følger konstant kampen på monitor ved midterlinjen. Denne official kan til enhver tid henstille til dommer om at gennemse en given situation.

3: Dommeren kan til enhver tid stoppe spillet og gennemse en netop afviklet situation.

4: Der findes ingen sanktionsmuligheder, når spillet er sat i gang igen.

5: Dommeren bestemmer suverænt og dommerens skøn er afgørende i alle tvivlsspørgsmål under afvikling af dette TV-forsøg.

Desuden er det aftalt, at "Time outs" og øvrige situationer, hvor TV-billederne bliver benyttet, vil blive holdt indenfor 1 1/2 minuts varighed. For at begrænse den endelige afviklingstid af opgøret skal det nævnes, at:

A: De to klubber er indstillet på at begrænse udskiftningsmuligheder til SAS Liga-systemet.
B: De to klubber er indstillet på at holde 10 minutter pause i stedet for de normale 15 minutter.
C: Den danske sportskanal Viasat Sport sørger for TV-produktionen, herunder "off side kameraer" og monitor ved midterlinjen. 

D: Seerne kan følge med i forsøget på Viasat Sport kl. 17.15, hvor kampen sendes.
E: Alle parter er indstillede på at deltage i en debat om forsøget både før og efter kampen.

"Det er meget spændende at se, hvordan dette vil virke i en intens kamp. Ikke mindst bliver vores evaluering efter kampen interessant - og Onside er ganske sikre på, at klubberne, dommerstanden og det producerende tv-selskab nok skal finde frem til en god model. Målet er naturligvis at finde standarden for brugen af tv-billeder midt i en kamp, så man fremover kan undgå graverende dommerfejl. Og så sigter alle parter også efter at få afprøvet, om man kan gennemføre dette forsøg uden at en fodboldkamp skal ende med at blive en konstant diskussion om enkelte begivenheder og uden at publikum, spillere og trænere konstant skal vente på et gennemsyn af tv-billeder, siger Onsides redaktør Jakob Kjeldbjerg.

Yderligere oplysninger om tv-forsøget kan fås hos sportschef Flemming Kjellerup på tlf: 32 69 99 99. Eller hos pressechef Søren Hedman på tlf: 77 30 55 00


Ønsker du ikke at modtage info fra Viasat, kan du afmelde dig ved at skrive retur til adressen: soren.hedman@viasat.dk - skriv venligst AFMELD i Subject-feltet.


Med venlig hilsen
Presseafdelingen
Viasat, TV3, 3+, Viasat Sport
Direkte: +45 77 30 55 30
Mobil:  +45 40 57 97 15