Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Håndbold på TV3 og Viasat Sport

Torsdag d. 17. oktober 2002

VERDENS BEDSTE HÅNDBOLD PÅ TV3,

3+ OG VIASAT SPORT:

FØLG DANMARK I WORLD CUP

TV3, 3+ og Viasat Sport fra tirsdag 29. oktober til søndag 3. november

Tirsdag 29. oktober kl. 18.00 tager det danske herrelandshold i håndbold fat på en af årets hårdeste opgaver - deltagelsen i World Cup i håndbold, hvor verdens otte absolut bedste håndbold-nationer tørner sammen på svensk grund.

Viasat har indgået aftale med "Svenska Handbollförbundet" om tv-senderettighederne til World Cup både i år og i 2004. Og på kanalerne TV3, 3+ og sportskanalen Viasat Sport sendes alle kampene fra den stærkt besatte Gruppe A i turneringen.

Danmarks indledende kampe sendes direkte på TV3, hvor også semifinalerne kan opleves. På 3+ sendes både bronzekampen og selve finalen, mens den danske sportskanal Viasat Sport sender både B-semifinalerne, to indledende kampe og et par finalekampe om de sekundære placeringer.

World Cup spilles for 9. gang og er verdens hårdeste håndboldturnering for herrer udover OL, VM og EM. I årets udgave af World Cup deltager otte af verdens bedste håndboldnationer. Gruppe A består af Danmark, Frankrig, Sverige og Ægypten. Gruppe B består af Jugoslavien, Tyskland, Island og Rusland. Kampene spilles i tre svenske byer: Trelleborg, Malmø og Göteborg. Alle finalekampe spilles i Göteborg.

TV3 sender direkte fra alle Danmarks kampe med tv-studie i den hal, kampen spilles. Og seerne får under World Cup glæde af to danske studieværter. Lotte Thor-Jensen vender for en kort bemærkning tilbage til sportsjournalistikken og er på kampdagene tirsdag, onsdag og torsdag seernes vært. Lørdag og søndag, hvor World Cup går til de forskellige finaler, er seernes vært i hallen Line Baun Danielsen. Seerne får også noget til ørerne, da kommentatoren under Danmarks kampe er Jes Holm Andersen, der får kompetent hjælp af håndboldtræneren Lars Friis Hansen.

Seerne kan derudover glæde sig til, at Danmarks kampe til Viasat-kanalerne produceres så professionelt, at seerne udover verdens bedste håndboldhold også får en billeddækning, der ikke bliver bedre.

"Vi stræber altid efter at tilbyde seerne den bedst mulige TV-underholdning - ikke mindst mht. sport. Viasat har i forvejen et fremragende udbud af dansk og international sport. Og World Cup styrker helt klart vort udbud yderligere. Vi glæder os meget over, at Viasat nu også indenfor håndbold har mulighed for at vise seerne det ypperste, siger TV3s direktør, Jesper Grønholdt.

Kampprogrammet for udsendelserne på TV3, 3+ og Viasat Sport ser d.d. således ud. Der kan - alt efter det danske landsholds resultater i turneringen - forekomme ændringer:

Tirsdag 29. oktober kl. 18.00: Danmark - Frankrig. Direkte på TV3 fra kl. 17.55
Tirsdag 29. oktober kl. 20.15: Sverige - Ægypten. Direkte på Viasat Sport fra kl. 20.10.
Onsdag 30. oktober kl. 18.00: Danmark - Ægypten. Direkte på TV3 fra kl. 17.55
Onsdag 30. oktober kl. 20.15: Sverige - Frankrig. Direkte på TV3 fra kl. 20.00

Torsdag 31. oktober kl. 18.00: Frankrig - Ægypten. Direkte på Viasat Sport fra kl. 17.55
Torsdag 31. oktober kl. 20.15: Sverige - Danmark. Direkte på TV3 fra kl. 20.10

Lørdag 2. november kl. 13.00: B-semifinale 1. Direkte på Viasat Sport fra kl. 12.55
Lørdag 2. november kl. 15.00: B-semifinale 2. Direkte på Viasat Sport fra kl. 14.55

Lørdag 2. november kl. 17.00: Semifinale 1. Direkte på TV3 fra kl. 16.55
Lørdag 2. november kl. 19.00: Semifinale 2. Direkte på enten TV3 eller 3+ fra kl. 18.55

Søndag 3. november kl. 13.00 og 15.00: Kamp om 7. og 8. pladsen samt 5. og 6.pladsen. Direkte på Viasat Sport fra kl. 12.55 og fra 14.55.

Søndag 3. november kl. 17.00. Bronzekamp. Direkte på 3+ fra kl. 16.55.
Søndag 3. november kl. 19.00: Finale i World Cup. Direkte på 3+ fra kl. 19.00

Yderligere oplysninger kan fås hos TV3 direktør Jesper Grønholdt på tlf: 77 30 55 00. Eller sportschef Flemming Kjellerup på tlf: 32 69 99 99.

Med venlig hilsen
Presseafdelingen
Viasat/TV3
77 30 55 30/40 57 97 15