Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodbold på TvDanmark 1

Lørdag d. 19. oktober 2002





Programinformation
Fredag den 18. oktober 2002

TvDanmark 1 følger Bundesligaen og Premier League
tæt i denne weekend


Denne weekends kampe i den engelske Premier League og den tyske Bundesliga
følges tæt i Anpfiff programmerne på TvDanmark 1. Anpfiff byder på to direkte
kampe og et fyldigt sammendrag, og i Anpfiff Kompakt er der masser af
højdepunkter fra engelsk og tysk fodbold. Anpfiff Kompakt får premiere på
søndag, og seerne kan vente et højaktuelt og tempofyldt program med det bedste
fra to af Europas stærkeste ligaer.

Lørdag lægger Anpfiff ud med det direkte opgør mellem 1860 München og Schalke
04. Ebbe Sand, Christian Poulsen & Co. skal have fuldt udbytte, hvis de skal
følge med stærke Bayern München i toppen af Bundesligaen. Kampen efterfølges af
netop Bayern, der på udebane møder sæsonens positive overraskelse, Hansa
Rostock.

Søndag står Anpfiffs direkte opgør mellem Kaiserslautern og Bochum. Hjemmeholdet
har startet sæsonen dårligt, men ser ud til at være kommet op i omdrejninger,
især efter, at Miroslav Klose har fået gang i målscoringen. Danskerklubben
Bochum startede omvendt sæsonen med pragt og pram, men de seneste kampe har
vist, at det bliver svært for oprykkerne i år. Kampen starter 17.25, men
allerede kl. 16.55 går TvDanmark 1 i luften med det nye fodboldprogram, Anpfiff
Kompakt. Programmet varer en halv time, og det bliver en halv time med alt, hvad
rigtige fodboldfans kan ønske sig.

Samtlige mål og højdepunkter fra lørdagens kampe i Premier League og
Bundesligaen er blandt ingredienserne, og Anpfiff Kompakts vært Steen Ankerdal
ser frem til en fantastisk weekend:

- For første gang bringer ét dansk fodboldprogram højdepunkter fra alle
lørdagskampe i Bundesligaen og Premier League. Det glæder jeg mig til at
præsentere. Anpfiff Kompakt er et klassisk fodboldmagasin med masser af mål og
meget lidt snak. Et program, hvor seeren på en halv time får det bedste af det
bedste fra den tyske Bundesliga og den engelske Premier League.
Anpfiff Kompakt gør vores dækning af Bundesligaen på TvDanmark 1 mere komplet.
Og så skader det vel ikke interessen, at vi samtidig kan vise højdepunkterne fra
lørdagens kampe i Premier League, - siger Steen Ankerdal.

Weekendens fodboldprogram på TvDanmark 1:

Lørdag den 19. oktober 2002:
Kl. 15.00: Anpfiff - 100% fodbold med Steen Ankerdal.
Kl. 15.25: Direkte: 1860 München - Schalke 04.
Kl. 17.25: Sammendrag: Hansa Rostock - Bayern München.

Søndag den 20. oktober 2002:
Kl. 16.55: Premiere: Anpfiff Kompakt - mål og højdepunkter fra Premier League og
Bundesligaen.
Kl. 17.25: Anpfiff, direkte: Kaiserslautern - Bochum.


For yderligere oplysninger kontakt venligst TvDanmarks presseafdeling:
Torben Sørensen, tlf. 32 69 96 78/ 21 71 96 78.

(See attached file: PRGRM Anpfiff Kom 19-20 okt.doc)