Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Dansk fodbold på DR og TV2

Mandag d. 28. oktober 2002

Superligafodbold på DR1

Ny to-årig aftale sikrer superligafodbold til alle. Aftalen træder i kraft fra den kommende weekend.



Efter intense forhandlinger er det mandag lykkedes DBU og Divisionsforeningen på den ene side samt DR og TV2 på den anden side at nå frem til en aftale, der sikrer alle danskere superligafodbold fra SAS-Ligaen.

Aftalen træder allerede i kraft fra den kommende weekend og frem til afslutningen på næste superligasæson, 15. juni 2004. Underskrifterne markerer samtidig afslutningen på fire år uden superligafodbold på de to landsdækkende tv-kanaler.

Glæde på DR

Glæden er stor på DR med udsigten til, at flere danskere igen får dansk topfodbold ind i stuerne.

DR1s programchef, Lars Grarup udtrykker glæde over, at seerne får fyldige sammendrag hver søndag af den pågældende weekends ligarunde. Derudover er der mulighed for daglige reportager og nyheder i DR1s sportsprogrammer i forbindelse med TV-avisen kl. 18.30 og Nyhedstimen kl. 21.00.

- Det er en god nyhed både for DR og dansk fodbold. Der er ingen tvivl om, at aftalen giver et kvalitativt løft for begge parter. For DR bliver det i form af mere komplette sportsudsendelser. Vi har hidtil koncentreret os meget om håndbold, nu kommer der en mere jævn fordeling til glæde for seerne, siger DRs sportschef, Jørgen Steen Nielsen.


Yderligere oplysninger kan fås hos:
Christian Rask
tlf. 3520 4051 / 2169 0703
mail: chra@dr.dk
TV Presse

eller sportschef, Jørgen Steen Nielsen, tlf.: 3520 4906 og 2169 2040 eller programchef, Lars Grarup, tlf.: 3520 4004