Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodbold på TvDanmark 1

Lørdag d. 2. november 2002




Programomtale
Fredag den 1. november 2002

Tyske tophold i aktion på TvDanmark 1

I denne weekend byder TvDanmark 1 seerne på masser af topfodbold fra den tyske
Bundesliga.
I morgen Kl. 15.00 slår Steen Ankerdal dørene op for tre timers fodbold i
programmet Anpfiff. Lørdagens direkte opgør står mellem Borussia Dortmund og
Hamburger SV. Der bliver nok at se til for HSV med Kim Christensen og Lars
Jacobsen. Dortmund viste klasse i midtugen ved at besejre Arsenal i Champions
League. Holdets stjerner som Rosicky, Koller, Ewerthon og Amoroso glimter i det
hele taget for tiden, og specielt hjemme på Westfalen er holdet stærkt
spillende.

Lørdagens fyldige sammendrag skal vise Schalke 04s forsøg på at holde fast i
toppen. Det kræver en sejr på udebane mod bundholdet Energie Cottbus. Alt andet
en sejr til Sand, Poulsen & Co. vil være en skuffelse, men ingen modstander skal
undervurderes. Sidste weekend fik Cottbus et point med hjem fra udekampen mod
Stuttgart.

Søndag gælder det topopgøret mellem Werder Bremen og Bayern München. På dagen
kan Bayern med Ballack, Ze Roberto og Elber slå alle og må være sultne efter
exit fra Champions League. Omvendt er Werder med i toppen, og hjemme på Weser
Stadion er holdet svære at tage point fra.

Før søndagens direkte opgør er Anpfiff Kompakt klar med lørdagens mål og
højdepunkter fra Bundesligaen og den engelske Premier League.

Weekendens fodboldprogram på TvDanmark 1:

Lørdag:
Kl. 15.00: Anpfiff - 100% fodbold med Steen Ankerdal.
Kl. 15.25: Borussia Dortmund - Hamburger SV, direkte fra Westfalen. Kommentator:
Anders Bay.
Kl. 17.25: Energie Cottbus-Schalke 04, sammendrag fra Stadion der Freundschaft.
Kommentator: Peter Grønborg.

Søndag:
Kl. 16.55: Anpfiff Kompakt: Mål og højdepunkter fra Premier League og
Bundesligaen.
Kl. 17.25: Anpfiff, direkte: Werder Bremen - Bayern München, direkte fra Weser
Stadion. Kommentator: Anders Bay.

Med venlig hilsen

Torben Sørensen
TvDanmarks presseafdeling
Tlf. 32 69 96 78/ 21 71 96 78



VIND PRÆMIER FOR 300.000 KRONER PÅ TVDANMARK 2

"Jagten på den fede præmie" er i gang! Fra tirsdag den 22. oktober og 30 dage
frem vil TvDanmark 2 hver dag udlove præmier for 10.000 kroner. Hver
aften i en hel måned kan to heldige seere vinde en rejse for to personer til én
af Maersk Airs nye ruter; København-Barcelona eller Billund-München.

Hold øje med de små konkurrencefilm og figurerne Jesper, Berthel, Heidi eller
Casper, når de dukker op under programmerne på TvDanmark 2.