Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Akkreditering til FC Midtjylland-Anderlecht

Onsdag d. 6. november 2002

Til pressen!
Akkreditering, UEFA Cup-kampen, Silkeborg Stadion 14/11-02:
FC Midtjylland-RSC Anderlecht

For at få adgang til FCMs UEFA Cup-kamp – torsdag den 14. november kl. 20.00 på Silkeborg Stadion - mod belgiske RSC Anderlecht, vil jeg hermed anmode samtlige pressefolk med interesse i opgøret hurtigst muligt bekræfte deres deltagelse pr. mail.
Deadline for akkreditering og pressetilmelding er MANDAG DEN 11. NOVEMBER KL. 12.00

Ved ankomsten til Silkeborg Stadion udleveres adgangskortene i det gamle stadionhus ved spillerindgangen. NB! Bemærk venligst, at andre kort, så som det officielle pressekort, IKKE kan benyttes til den omtalte kamp.

FC Midtjylland sørger for forplejning af de fremmødte pressefolk - heriblandt servering af mad og drikke i sponsorloungen.

Er der brug for specielle telefon-, tv- eller internetforbindelser, så kontakt hurtigst muligt undertegnede.

OFFICIELLE TRÆNINGSTIDER OG PRESSEMØDER

Forud for mødet mellem FCM og Anderlecht afholder klubberne to individuelle pressemøder i forbindelse med træningen på Silkeborg Stadion – dagen før kampen.

FCM træner på Silkeborg Stadion ONSDAG DEN 13. NOVEMBER KL. 11.00

FCMs pressemøde på Silkeborg Stadion er sat til ONSDAG DEN 13. NOVEMBER KL. 13.30 – her vil træner Troels Bech og en FCM-spiller være til stede for den danske og belgiske presse.

Anderlecht træner på Silkeborg Stadion ONSDAG DEN 13. NOVEMBER KL. 18.00

FCMs pressemøde på Silkeborg Stadion er sat til ONSDAG DEN 13. NOVEMBER KL. 17.30 – her vil træner Hugo Broos være til stede for den danske og belgiske presse.

Umiddelbart efter kampen torsdag afholdes der et officielt pressemøde – mere info omkring dette samt journalisternes ”mixed zone”, hvor spillerne møder frem til kommentarer, følger snarest.


Ved yderligere spørgsmål, står jeg gerne til rådighed med svar og lignende...

Med venlig hilsen

Ole Bitsch
Informationschef, FC Midtjylland
E-mail: bitsch@fc-mj.dk
Mobil: 26212400