Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Dødsfald

Fredag d. 8. november 2002

Et af vore medlemmer uden for Danmarks grænser, Peter Juul Madsen, er død efter lang tids svær sygdom.
Han blev kun 56 år.

Peter Juul Madsen arbejdede som journalist på sit eget Pejuma Press, men var også rejseleder hos Senior Rejser A/S.

Peter Juul Madsen voksede op i Højrup på Vestfyn og tog realeksamen i Hårby.
Efter realeksamen tog han hyre på et skib til Australien og var messedreng og ungtjener på ØK-skibe til Det fjerne Østen.
I 1966 vendte han hjem for at gå på seminariet i Skaarup, men efter nogle måneder som elev på seminariet og som overtjener på Hotel Windsor i Odense tog han på en ferietur til Østrig med Tjæreborg.

Undervejs fik rejselederen nervesammenbrud, og da Peter Juul Madsen var den eneste på rejsen, der kunne tale tysk, overtog han rejselederjobbet.
Det gik så godt, at han var med til at starte Tjæreborgs rejser til Det Fjerne Østen, og han blev også chefrejseleder til Mallorca, selv om han ikke kunne et ord spansk.

I 1969 slog Peter Juul Madsen sig ned på Mallorca, og her blev han boende. Han boede i Baleares på Mallorca ved sin død.

Peter Juul Madsen var B.T.'s og Billed Bladets mand i Spanien, men havde også en god tid hos Alt om Sport, da det eksisterede.

Inge og Peter Juul Madsen har en datter, der bor i Næstved, og en søn, der bor i Spanien.


.