Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodbold på TvDanmark 1

Fredag d. 15. november 2002


Pressemeddelelse

Fredag den 15. november 2002

Englands mest vindende klubber på skærmen

Liverpool og Manchester United gør deres entre på TvDanmark 1 på søndag, når
seerne får mulighed for at følge to Premier League kampe direkte. Først får
Liverpool besøg af Sunderland, og i direkte forlængelse skal Manchester Uniteds
stjernespækkede mandskab forsøge at hente tre vigtige point på udebane mod West
Ham United.

Det bliver ganske enkelt en stor fodboldweekend på TvDanmark 1. Lørdag er der
som sædvanligt Anpfiff med tysk Bundesligafodbold. Og søndag blænder TvDanmark 1
op for Premier League fodbold i samarbejde med CANAL+, som betyder, at seerne
får mulighed for at se Liverpool og Manchester Uniteds kampe direkte. De to
klubber er ikke uden grund de mest populære. 32 mesterskaber, 22 pokaltitler og
16 europæiske triumfer står de tilsammen for!

Liverpool satser, efter den skammelige exit fra Champions League, nu 100% på det
engelske mesterskab. Det skal gå ud over Sunderland, der kommer på besøg.
Gæsterne fik en sejr i sidste weekend, men Liverpool er stærke hjemme og er da
også store favoritter i søndagens opgør. Favoritter er også Manchester United,
når holdet skal forsøge at hente en sejr på Upton Park mod West Ham. Manchester
United stiller sandsynligvis i stærkeste opstilling, for der er ikke råd til at
sætte point til i kapløbet om titlen. Liverpool og Arsenal er henholdsvis 7 og 8
point foran, så det er nu de røde djævle skal vise klassen. Og mon ikke stjerner
som Van Nistelrooy, Veron, Beckham og Giggs er helt klar til det?

Effenberg tilbage i München.....
I lørdagens Anpfiff er hovedkampen Bayern München mod Wolfsburg. Et opgør, der
bringer den kontroversielle midtbanespiller Stefan Effenberg tilbage til
Olympiastadion, mindre end et halv år efter hans omdiskuterede brud med Bayern -
og nu som succesfuld midtbanedirigent for Wolfsburg. I optakten til kampen skal
vi høre, hvad hovedpersonen selv forventer af sit come back til sin mangeårige
hjemmebane. TvDanmark var med, da Effenberg torsdag i Wolfsburg holdt
pressekonference for mere end hundrede tyske og udenlandske journalister!

Lørdagens fyldige sammendrag bliver fra opgøret mellem Borussia Dortmund og 1860
München. 1860 München skal vise, at det ikke er uden grund, at de er med i det
brede felt af Bundesligaens top. Omvendt skal Dortmund have alle tre point for
at holde trit med Bayern München i toppen af ligaen.

Den tyske Bundesliga slutter weekenden af med et sammendrag søndag - efter
Premier League kampene - af danskeropgøret Bochum mod Schalke. Kampen mellem de
to Ruhr-klubber er for længst udsolgt, og der er langt op til et intenst og
åbent opgør, hvor Schalke-forsvaret nok skal holde et ekstra vågent øje med
Bundesliga-topscoreren Thomas Christiansen....

Weekendens fodboldprogram på TvDanmark 1:

Lørdag den 16. november 2002:
Kl. 15.00: Anpfiff - 100% Bundesliga med Steen Ankerdal
Kl. 15.25: Direkte: Bayern München - Wolfsburg
Kl. 17.25: Sammendrag: Borussia Dortmund - 1860 München

Søndag den 17. november 2002:
Kl. 14.55: Premier League - direkte: Liverpool - Sunderland
Kl. 16.55: Premier League - direkte: West Ham United - Manchester United
Kl. 18.55: Bundesligaen - sammendrag: Bochum - Schalke 04


For yderligere oplysninger:
Kontakt venligst TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, 32 69 96 78/ 21 71
96 78.


(See attached file: PRM 16-17 nov.doc)




FACTS OM TVDANMARK

C.S.I. sætter seerrekord
Siden premieren i efteråret 2001 har krimiserien C.S.I. haft et solidt tag i
de danske seere og sidste afsnit i denne sæson satte rekord med 177.000 seere
(personer 12+) og en kommerciel share på 21,1% (personer 15-44).
C.S.I. er tilbage i foråret sammen med den helt nye serie C.S.I. Miami, der er
blevet årets mest sete nye serie i USA.