Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ringen fri med Sex og hor

Fredag d. 22. november 2002


Pressemeddelelse:

Ringen Fri - nu med "Sex og Hor" og håndboldpiger!

DR Sportens debatprogram, Ringen Fri, tager søndag den 24. november kl. 22.30 på DR2 bladet fra munden ... nærmere bestemt Se & Hør, der to uger i træk har haft forsidehistorier om kvindelige håndboldstjerners helt private (seksual-)liv.

Ringen Fri stiller spørgsmålene:
Hvorfor vedrører det den danske offentlighed, hvordan sportsstjerner lever deres private liv? Hvor går grænsen for privatlivets fred - og er grænsen en anden for håndboldpigerne end for almindelige mennesker? Hvordan passer Se & Hørs målsætning om "fair play" i journalistikken med - uden stjernernes vidende - at sætte afsløringerne om dem på forsiden. Hvad lærte Se & Hør af Stig Tøfting-sagen? Og hvad skal der til for at stoppe det, som håndboldlandsholdet betragter som kynisk og dybt krænkende spekulation i det forestående EM?

Medvirkende er blandt andre kvindelandsholdets anfører Mette Vestergaard og Slagelse-spilleren, den tidligere landsholdsprofil, Camilla Andersen. Sidstnævnte oplevede i 1996 hvordan det var at blive forside-stof og få udbasuneret sin seksuelle overbevisning. Det skete uden hendes vidende, da Ekstra Bladet brød den hidtil ikke-overskredne grænse at trække idrætsstjernernes seksualliv ind på sportssiderne.

Øvrige medvirkende er Se & Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup og Steen Ankerdal, sportschef for Ekstra Bladet i 1996 og næstformand i Danske Sportsjournalister.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Redaktør Jens Højbjerg, 35 20 49 30 eller 40 11 19 11