Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Velkommen hjem

Onsdag d. 27. oktober 1999

Danske Sportsjournalisters veloplagte forretningsfører H. C. Møller er vendt hjem fra USA-turen i fin form.
- Det var en hård tur, og jeg var mere træt, da jeg kom hjem, end da jeg tog af sted, siger H. C. Møller.
Der var dog ingen tid til nogen kære mor, da han vendte hjem til postbudets nådesløse hilsen:
En stak breve fra medlemmer og hårdt plagende bestyrelsesmedlemmer samt en stak medlemsblade af "Den Gyldne Pen", der fluks blev udsendt.
Det vil betyde, at du modtager bladet med posten i denne uge - i hvert fald i de områder, hvor posten kommer hver uge!
Vi ønsker H. C. Møller velkommen hjem - og forhåbentlig med nye kræfter, da vi agter at drive rovdrift på den unge 73-årige forretningsfører i de kommende uger.
En af de forestående opgaver er at sende breve ud til alle medlemmer med indbetalingskort til kontingent og skemaer til de nye AIPS-kort, som vi alle sammen skal have i januar.
Du kan roligt forberede dig ved at få taget TO STYKS pasfotos, som skal sendes til H. C. Møller, så snart du har fået brevet fra ham.
Som H. C. Møller replicerede på sin sædvanlige lune facon:
- Under alle omstændigheder er det dog rart at vide, at man har været savnet...