Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Boksning på TvDanmark 1

Onsdag d. 27. november 2002




Pressemeddelelse
Onsdag den 27. november 2002

Danmarks måske største boksetalent foran VM-titel....

Dansk boksnings måske største talent gennem tiderne, Mikkel Kessler, har på
fredag muligheden for at erobre sin første VM-titel, når han på årets sidste
Fight Night møder sydafrikaneren Dingaan Thobela. TvDanmark 1 viser Kesslers
VM-kamp og de øvrige kampe på stævnet direkte fra kl. 20.00.

Mikkel Kessler debuterede som professionel i 1998, og siden er det blevet til 29
kampe. Alle er vundet og den ubesejrede Super-Mellemvægter har ikke blot stoppet
22 af sine modstandere før tid - han har også bokset på en måde, der har givet
genlyd over hele verdenen. Og nu er tiden så kommet, hvor Kesslers første mål
kan indfries. En kamp om IBAs VM-titel i Super-Mellemvægt.

Kesslers modstander, den stærke sydafrikaner, Dingaan Thobela, er femdobbelt
verdensmester. Sydafrikaneren er en rutineret herre med mere end 50 kampe på
rekordlisten, og en bokser der har blandet sig med de store i klassen. Hans
sidste tre kampe er bokset i det anerkendte WBC-forbund.

Men på fredag bliver det Kessler, der skal styre slagets gang, og hans træner
Ricard Olsen er sejrsikker på sin boksers vegne:
- Jeg er sikker på, at Mikkel vinder. Det bliver hans lange arme, der skal
holde sydafrikaneren væk. Mikkel er klar til at gå 12 omgange, men ved at gå i
højt tempo, vil Thobela ikke holde i længden.

En sejr på fredag vil betyde et hav af gode tilbud til Kessler, men selv tænker
han ikke videre frem end fredagens kamp:
- Jeg ser frem til min første VM-kamp og min første titel, som hele tiden har
været målet. Nu gælder det VM-kampen i Falconer, og så må resten kommer
derefter, siger den danske Super-Mellemvægter.

Spend Abazi er igen i ringen på fredag. Abazi, der har bokset flere titelkampe i
år, og blandt andet er blevet IBC verdensmester, møder i årets sidste stævne
skotten Brian Carr. En bokser, der har vundet 25 af 31 kampe og blandt andre har
besejret Dennis Holbæk.

Den nykårede interkontinentale mester i cruiservægt, Jesper Kristiansen bokser
sin professionelle kamp nummer 29. Og så er der comeback til Steffen Nielsen.
Efter nederlaget i Randers kommer Nielsen på endnu en skrap opgave, modstanderen
bliver den hårdtslående Joseph Chingangu, der har 17 sejre på rekordlisten,
heraf de 11 på knockout.

Fight Night på TvDanmark 1 på fredag den 29. november fra kl. 20.00.
Kommentatorer: Jørgen Herbert og Søren Søndergaard.
Vært: Lisbeth Janniche.

Det fulde program for stævnet i Falconer Centret:

IBA verdensmesterskabet i Super-Mellemvægt:
Mikkel Kessler (29-0-0 - 22 KO) - Dingaan Thobela, Sydafrika (40-9-2 - 26 KO)

Fjervægt:
Spend Abazi (24-1-0 - 8 KO) - Brian Carr, Skotland (25-5-1 - 5 KO)

Sværvægt::
Steffen Nielsen (17-1-0 - 10 KO) - Joseph Chingangu, Sydafrika (17-6-0 - 11 KO)

Cruiservægt:
Jesper Kristiansen ( 24-3-1 - 8 KO) - Isaac Mhlangu, Sydafrika (9-10-3 - 6 KO)

Super-Mellemvægt:
Martin Nielsen ( 3-0-0 - 3 KO) - Patrick Simelani, Sydafrika (5-5-0 - 2 KO)

Jr.-Mellemvægt:
Reda Zam-Zam ( 5-0-0 - 3 KO) - Mohamed Bourhis, Frankrig (2-1-2)

Jr.-Weltervægt:
Mehdi Abedi ( 3-1-0) - Arildo Lopes, Frankrig (2-0-0 - 1 KO)

Letvægt:
Martin Kristjansen (2-0-0 - 2 KO) - Tarik Amrous, Frankrig (7-6-0 - 2 KO)

Fjervægt:
Jadgar Abdulla (3-0-0) - Jean Marie Codet, Frankrig (3-0-3)



Yderligere oplysninger:
TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf. 32 69 96 78/ 21 71 96 78.

(See attached file: PRM 29 nov.doc)