Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Hellere dansk end engelsk fodbold

Mandag d. 2. december 2002

Seernes dom:

Hellere dansk end engelsk fodbold

I de sidste uger har dansk live-fodbold på TV3 og 3+ fået konkurrence fra engelsk fodbold på en konkurrerende tv-station. Og det var naturligvis med respekt, TV3s ledelse afventede konkurrencen fra fodboldens moderland.

Men seernes dom efter to uger med dækning af både dansk og engelsk fodbold er ganske klar. Søndag 17. november sendte TV-Danmark1 kampen Liverpool - Sunderland og Westham - Manchester United. De to kampe samlede ifølge Gallups TV-Metertal henholdsvis 21.000 og 22.000 seere. Samme dag sendte 3+ kampen FC Midtjylland - Brøndby fra den danske SAS Liga. Og den kamp valgte 168.000 seere at følge. Søndag 1. december var der igen konkurrence mellem dansk og engelsk fodbold. På TV-Danmark sendte man braget mellem Liverpool og Manchester United, hvor 76.000 seere i snit så United vinde kampen. På 3+ fik seerne lidt senere på dagen kampen FC København - Silkeborg, og her valgte 144.000 seere at følge årets sidste kamp i SAS Ligaen.

Yderligere oplysninger kan fås hos TV3s adm. direktør, Jesper Grønholdt, på tlf.: 77 30 55 00