Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

DBU holder pressemøde

Torsdag d. 19. december 2002


DBU overvejer sine relationer til DIF

Dansk Boldspil-Union har gennem forløbet frem til det nu fremsatte lovforslag til en ændring af Tips- og Lottoloven haft indtryk af, at Danmarks Idræts-Forbunds formand Kaj Holm har tilbageholdt oplysninger og beslutninger i forhandlingsforløbet med regeringens repræsentanter og DBU.

Forbundets bestyrelse har ligeledes savnet en solidarisk opbakning fra de øvrige specialforbund omkring det forhold, at DBU er udset til at skulle miste fem millioner kroner af forbundets særlige andel i tipsmidlerne.

Bestyrelsen benyttede derfor sit ekstraordinære møde tirsdag den 17. december til en kort drøftelse af forholdet til DIF.

DIFs bestyrelse havde som følge af DBUs tilkendegivelser i sagen pålagt forbundets formand, Kaj Holm, at holde møde med DBUs forretningsudvalg, hvilket fandt sted sent onsdag eftermiddag.

På den baggrund vil DBUs bestyrelse på sit møde i januar drøfte unionens relationer til DIF og den øvrige idræt.

Vi har i den forbindelse hermed fornøjelsen af invitere til:




Pressemøde, torsdag den 19. december klokken 13.00,
hos Brøndby IF, Brøndby Stadion, hovedindgangen, Roma Lounge.


DBUs formand Allan Hansen vil her redegøre for de synspunkter og overvejelser, DBUs bestyrelse gør sig omkring organisationens fremtidige relationerne til DIF og den øvrige idræt.

Tilmelding:


Pressemødet er forbeholdt de i henhold til aftale mellem DBU og Danske Sportsjournalister akkrediteringsberettigede medier. Tilmelding er ikke nødvendig for denne gruppe af medier.

Udsendt af:

Kommunikationschef Lars Berendt