Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

TvDanmark 1 sender NBA-basketball

Lørdag d. 4. januar 2003





Programomtale
Fredag den 3. januar 2003


(See attached file: D5Kobe%20Bryant.jpg)
NBA Basketball på TvDanmark 1 på søndag

På søndag starter TvDanmark 1 transmissionerne fra den amerikanske NBA-liga i
basketball. Der er lagt op til sport på højeste plan, kombineret med et
fantastisk show og underholdning, når de meterhøje og mere end 100 kilo tunge
basketballspillere folder sig ud. TvDanmark 1 sender fra på søndag kl. 21.25.

Første kamp kommer til at stå mellem L.A. Clippers og San Antonio Spurs. Det kan
nemt blive en mere lige kamp end det måske umiddelbart ser ud til. De to hold
mødtes to gange i december, med en sejr til hvert af de to hold. Og det var
hjemmebanen, der blev afgørende. Dermed skulle Clippers ligne en svag favorit,
med en bredde af spillere som Lamal Odom, Elton Brand og Andy Miller.

Men San Antonio Spurs har Tim Duncan! Den 26-årige Duncan - tidligere MVP (
mest værdifulde spiller) i NBA, har fundet storformen. Den 2,13 meter høje og
mere end 117 kilo tunge Duncan er netop to gange i træk blevet kåret som ugens
spiller i Western Conference League, og så sent som i nytårskampen mod
Washington Wizards var han igen sit holds helt store spiller. 35 point og 13
rebounds blev det til, og dog måtte Spurs indkassere et 105-103 nederlag til
Wizards.

I december måneds to kampe mellem Clippers og Spurs blev Duncan Clippers lille
mareridt, - flest point og flest rebounds stod Duncan for. Så Clippers ved godt,
at de skal være særlige opmærksom på netop ham.

L.A. Clippers nytårskamp var en af de svære. Modstanderen, Dallas Mavericks, har
været stærkt spillende hele sæsonen. Og Clippers var også nede med hele 24 point
inden det hele sluttede med et næsten hæderligt nederlag på 10 point. Men det
skal nu hævnes mod San Antonio Spurs.

Henrik Kabell kommenterer NBA basketball på søndag den 5. januar 2003, og som
medkommentator har han den tidligere Stevnsgade- og landsholdsspiller, Waseem
Ahmad.

NBA Basketball - Western Conference League: L.A. Clippers - San Antonio Spurs
Søndag den 5. januar 2003 kl. 21.25. Kommentatorer: Henrik Kabell og Waseem
Ahmad.


Foto: Getty images
Billede må kun bruges i forbindelse med omtale af TvDanmark. Billedet kan også
downloades fra www.billednet.dk

Yderligere oplysninger:
TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf. 32 69 96 78/ 21 71 96 78.