Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Canal Plus holder pressemøde

Onsdag d. 8. januar 2003

Pressemøde


LEAGUE LØRDAG
CANAL+ udvider nu sporten med studiesending




Så er det her – studie på CANAL+ med de varmeste nyheder fra Premier League hver lørdag fra kl. 15.50-18.05! Den nye studiesending er døbt LEAGUE LØRDAG og går i luften for første gang lørdag den 11. januar med det allerbedste fra fodboldens verden. Dermed har tidligere tiders Tipslørdag fået en make-over og genopstår nu i helt nye rammer på CANAL+.



Kendte ansigter på skærmen

Programmet ledes på skift af vores tre kommentatorer Jesper Knudsen, John Bisgaard og Jens-Christian Nielsen, der alle er kendte stemmer på CANAL+. Kendte ansigter bliver der også mange af, når vi byder velkommen til en række gæster i studiet, der giver deres ekspertkommentering og vurdering af lørdagens tipskamp. CANAL+ er således stolte af at kunne præsentere tidligere landsholds- og Chelseaspiller Jes Høgh som første gæst i det nye studie lørdag den 11. januar, og vi håber, at vores seere vil nyde gensynet.



Pressemøde
I uge 2 afholder CANAL+ pressemøde i Parkens Konferencecenter, Presserummet, Øster Allé 52A, København Ø. Det sker onsdag den 8. januar kl. 11, hvor vi fortæller mere om det nye studie og de kommende aktiviteter. Ligeledes vil Jes Høgh og vores tre kommentatorer være til stede. Alle besvarer de gerne spørgsmål fra pressen, ligesom der er mulighed for efterfølgende interviews med de tre nøglepersoner og studiets første gæst. Under pressemødet byder CANAL+ på en let frokost.




League Lørdag har premiere på CANAL+ lørdag den 11. januar kl. 15.50 med Jens-Christian Nielsen som vært og tidligere landsholds- og Chelseaspiller Jes Høgh som ugens gæst.


Yderligere information: Irene Juul Sørensen, CANAL+, ijuul@canalplus.dk, tlf. 3636 4053. Billedmateriale kan findes på www.canalplus.dk – kontakt CANAL+ for password.