Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Presseakkreditering til Copenhagen Open 2003

Tirsdag d. 21. januar 2003

PRESSEAKKREDITERING

$400.000 ATP Copenhagen Open 2003

24.februar-2.marts - KB-Hallen - Frederiksberg


Kære alle,

2003-udgaven af Danmarks største internationale tennisbegivenhed, $400.000 ATP-turneringen Copenhagen Open, nærmer sig med hastige skridt, og det er nu blevet tid til at ansøge om presseakkreditering. Copenhagen Open tegner i år til at blive en fantastisk turnering med deltagelse af en lang række internationale topnavne herunder Nicolas Kiefer, Karol Kucera, Jarkko Nieminen, Mario Ancic, Marc Rosset m.fl. Men derudover er der også deltagelse af Danmarks to top-100 spillere Kenneth Carlsen og Kristian Pless, samt den unge danske wildcard-modtager Frederik L. Nielsen.

Begrænset antal pladser
På grund af et begrænset antal pladser i pressecentret, og en stor stigning de seneste år i antallet af medier, der ønsker adgang til turneringen, kan det ikke på forhånd loves at alle akkrediteringsønsker vil blive imødekommet. Vi gør samtidig opmærksom på at det som medierepræsentant ikke vil være muligt at få adgang til Copenhagen Open 2003 uden officiel presseakkreditering. Man kan således ikke opnå adgang på sit pressekort alene.

Akkreditering nu pr.mail - svar præcist
Som noget nyt foregår akkrediteringsansøgningen fra nu af pr. mail - så det hele går lettere og hurtigere. Nedenfor følger et antal faktalinier, der skal udfyldes inden mailen sendes retur til den adresse mailen her er skrevet fra: tennisdk@post4.tele.dk

Det er meget vigtigt at svare præcist på faktalinierne.


ANSØGNINGSFRIST: MANDAG 3.FEBRUAR 2003 KL.15.00

Vedhæft portrætfoto digitalt
Da akkrediteringen også skal have personligt foto på, skal der med svarmailen medfølge vedhæftede portrætfotos (pasfoto) af hver af de personer, der ønsker at ansøge om akkreditering, og formatet på billedfilen skal være et alment format som eksempelvis JPEG. Såfremt man ikke har et digitalt portrætfoto at medsende, skal man sende et foto med tydeligt navn og medie skrevet bag på til:

Copenhagen Open A/S
Snaregade 14
1205 København K.
MRK: Presseakkreditering

Herunder de fakta vi skal bruge for at kunne behandle ansøgningen:


NAVN(E):

JOURNALIST (sæt X):

FOTOGRAF (sæt X):

MEDIE:

MEDLEMSNUMMER DJ (PRESSEKORT):

Derudover evt:

EVT. MEDLEMSNUMMER AIPS:

EVT. TELEFONLINIE ØNSKES (sæt X) (Oprettelse og brug af telefonlinie er for egen regning. Copenhagen Open står udelukkende for selve bestillingen. Faktura sendes direkte til bruger):

EVT.KOMMENTARER:


Akkrediteringen afhentes ved indgangen
Når vi har modtaget og behandlet ansøgningen om presseakkreditering, sender vi svar retur via mail. Godkendte akkrediteringskort kan herefter afhentes - mod forvisning af personligt ID-kort med billede - i akkrediteringsvognen på pladsen foran KB-Hallen fra mandag 24.februar fra kl.10.00. Kom i god tid før kampstart (gælder specielt i forbindelse aftenprogrammet), da nogen kødannelse kan opstå i de første dage under turneringen.

Hvis der opstår spørgsmål eller lignende, kontakt da venligst som vanligt undertegnede.

Med venlig hilsen
Copenhagen Open

Jakob Boye-Møller
Pressechef
Tlf: 40 33 44 50

www.copenhagen-open.com