Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Presseinvitation om verdenskonference

Onsdag d. 22. januar 2003

PRESSEINVITATION
Verdenskonference om doping den 3.-5. marts

I dagene den 3.-5. marts er den danske kulturminister vært for verdenskonferencen om doping, World Conference on Doping in Sport, hvor Danmarks Idræts-Forbund sammen med Kulturministeriet og WADA er arrangører.

Konferencen er den største idrætspolitiske begivenhed på dansk grund nogen sinde og forventes at trække op mod 1.200 deltagere til København. Deltagerne vil være repræsentanter fra regeringer, IOC, internationale specialforbund, nationale olympiske komiteer m.fl.

På konferencen er det meningen, at et verdensomspændende anti-doping-regelsæt skal drøftes og vedtages.

Pressetilmelding kan ske frem til den 14. februar på WADA's hjemmeside, www.wada-ama.org, hvor der desuden findes en lang række praktiske informationer om konferencen.

Såfremt du har yderligere behov for praktisk information om konferencen er du velkommen til at kontakte: Hanne Sejer på tlf. 43 26 20 38 eller hanne.sejer@dif.dk.

Med venlig hilsen


Morten Mølholm Hansen
Kommunikationschef
tlf. 43 26 20 25
morten.molholm.hansen@dif.dk