Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

NBA-basketball på TvDanmark 1

Lørdag d. 8. februar 2003




Pressemeddelelse
Lørdag den 8. februar 2003
(See attached file: D5Kobe%20Bryant.jpg)(See attached file: Gå ikke glip af NBA
All Star Matchen.doc)
Gå ikke glip af NBA All Star Matchen

Verdens bedste basketballspillere folder sig ud natten mellem søndag og mandag
på TvDanmark 1.
Den årlige match mellem holdet fra Eastern Conference og holdet fra Western
Conference er et kæmpe tilløbsstykke, og der venter seerne en sportsoplevelse
udover det sædvanlige. Det bliver nemlig NBA ligaens største stjerner, seerne
kan opleve på skærmen.

De to holds fem "startere" er valgt af publikum. For Eastern Conference bliver
det Vince Carter, Jermaine O'Neal, Ben Wallace, Allen Iverson og NBAs mest
scorende spiller i denne sæson (point pr. kamp) Tracy McGrady.

Western Conferences startere er Tim Duncan, Kevin Garnett, Steve Francis, Yao
Ming og Kobe Bryant. Sidstnævnte fik flest stemmer i afstemningen fra publikum
(1.474.386 stemmer), og lidt overraskende blev Yao Ming valgt ind på bekostning
af Lakers superstjerne Shaquille O'Neal. Forklaringen skal nok lægges i mange
stemmer fra de kinesiske internetbrugere.

Men seerne bliver ikke snydt for Shaquille O'Neal. Det er nemlig trænerne i de
respektive conferences, der vælger samtlige reserver. Og så var der ingen tvivl
om O'Neal! Men også den levende baskerball-legende, Michael Jordan, er klar til
NBA Matchen. Og seerne kan i det hele taget glæde sig til hele perlerækken af
NBA-stjerner, der vil levere sport og show, når det er bedst. Eneste minus er
Sacramentos Chris Webber, der har måttet melde afbud med en skade. Han erstattes
af klubkammeraten Stojakovic.

NBA All Star Matchen vises natten mellem søndag den 9. og mandag den 10. kl.
01.55 direkte på TvDanmark 1 med genudsendelse mandag den 10. kl. 14.20.

Yderligere oplysninger:
TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf. 21 71 96 78.

Foto: Gettyimages / TvDanmark